CKC Autoteknik logo
  Spare parts   Documentation   The cars   About CKC   Dansk   Français Parts   Docs   Cars   About   Da   Fr

The models before Traction Avant

It all started in 1919 where André Citroën established Europe's first real assembly line for cars.

In 1919-1921, around 24.000 type A cars (aka 10HP) were produced. Here, seen in the Citroën "conservatoire" in 1992 when it was just a lot of cars in an underground parking in central Paris.

Med modelår 1922 blev type A afløst af B2 (stadig 10HP), i starten stadig med 3 gæller i motorhjælmen, men fra modelår 1923 med 16 gæller som disse fra La Ferté-Vidame i 2019.

Her B2 i "Normande"-karrosserivarianten - også fotograferet i "conservatoire" i 1992.

...og her i luksus-versionen B2 Caddy.

Fra modelår 1922 blev programmet suppleret med 5CV (også kaldet 5HP). 5CV hed i fabrikkens betegnelse type C (for de allerførste udgaver), ellers C2, og den fik i lighed med B2 fik 16 gæller fra modelår 1923. I forhold til type A og B2 er 5CV til at kende på at chassiset er så kort at der ikke er plads til en bagdør. Her en 5CV fra 9. ICCCR i Herning august 1992.

En 5CV (her kaldet type C, men hvis den er fra 1923 må det nødvendigvis dreje sig om en C2), der vistnok er den eneste Citroën i Sommers Automobil Museum. Set i maj 2021.

Med modelår 1924 kom der cabriolet-versioner med tre pladser af både B2 og C2, som bestod i at passagersådet var rykket bagud, og på den ledige plads havde man så placeret et mere simpelt klapsåde. Her er en sådan 5CV model set i La Ferté-Vidame 2019.

Modelår 1925 bragte en teknisk opgradering af 5CV til en ny version, kaldet C3, med køleventilator og nye større "Confort"-dæk 715 x 115 (som også kom på de øvrige modeller B2 og B10). 1925 var også året som bragte en ny og ikonisk karrosserivariant af 5CV cabriolet: "Trèfle" eller "kløverblad" fordi de tre sæder nu var ens og bagsædet nu rykket ind i midten. Set på udstillingen i La Ferté-Vidame i 2019.

Produktionen af 5CV ophørte i foråret 1926.

B10 var den første "tout acier" model, hvor karrosseriet var bygget udelukkende i sammensvejset stålplade og ikke som tidligere i asketræ beklædt med stålplade. Den har jeg ikke lige noget billede af.

B12 var kun på modelprogrammet i modelåret 1926. Det gik (også) stærkt i de år. B12, B14 og B15 kan kendes fra tidligere modeller på fjedrene, der stikker lidt længere frem end forhjulene. De to basale karrosserimodeller var lavet udelukkende i stål - altså uden karrosserielementer i asketræ som det ellers var vanligt i hele bilindustrien, og den blev derfor markedsført som "tout acier" eller som det hed på dansk: "Den nye Stål-Citroën". Dette er B14 som er kendelig på at den har 8 gæller - set i La Ferté-Vidame i 2019.

Citroën lavede også traktorer i 1920'erne. Denne nuser sag var udstilet i La Ferté-Vidame 2019.

C4 var på programmet 1928-34. Set i La Ferté-Vidame 2019.

På Aalholm Slot var der i mange år en biludstilling som bl.a. omfattede denne ikke just nænsomt restaurerede model, der ser ud til at være baseret på C4. Her fotograferet i februar 1988.

Denne cabriolet ser ud til at være en C4, genkendelig på den lodrette køler uden vulst foroven. Nogle af luxus-karrosserierne havde klapper i stedet for de mange små gæller. Her set i "conservatoire"-parkeringskælderen i 1992.

Endnu et billede fra "conservatoire" i 1992: To C4 og en Rosalie. I 1932 introduceredes Rosalie-modellerne 8-10-15. I 1934 fik Rosalie et faclift, kaldet NH for Nouvel Habillage, med bl.a. skrå kølergrill som denne her.

Nogle af nyttebils-varianterne af Rosalie havde smalle ventilationsgæller som denne her, der ligeledes var at se i La Ferté-Vidame i 2019.