CKC Autoteknik logo
  Reservedele   Dokumentation   Bilerne   Om CKC   English   Français Dele   Dok   Biler   Om   En   Fr

Levallois-fabrikken - den sidste tid

I mange år havde Citroën produceret 2CV på fabrikken i Paris-forstaden Levallois, men på et tidspunkt stod det klart at denne fabrik ville lukke i starten af 1988. Den fulde udgave af historien om dette har været bragt i Attraction nr. 157 (klubbladet for Citroënisterne i Danmark) og genoptrykt for nylig i det svenske klubblad Autogenial. Her er blot et resumé med det formål at vise nogle af billederne fra dengang - nu i farver.

Citroën var meget opsatte på at undgå strejker og aktioner fra de stærke fagforeninger, der gjorde hvad de kunne for at kæmpe mod nedlæggelsen af arbejdspladser i deres område. Nogle af arbejdspladserne ville godt nok genopstå i Portugal, hvor man ville producere 2CV nogle år endnu, men det betragtede man som et lavtlønsland, og det hjalp i hvert fald ikke arbejderne i Paris. Det franske kommunistparti (PCF) havde hængt disse plakater op i hele kvarteret:

...endda også på selve fabriksbygningen.

Citroën var derfor meget hemmelighedsfulde mht. hvornår den sidste 2CV ville blive produceret. Idet Gert Bue Larsen havde ringet derned helt fra Danmark, mente en medarbejder hos Citroën at man godt kunne afsløre at den sidste 2CV var blevet produceret samme dag. Men da det gik op for medarbejderen at vi kunne finde på at tage derned, blev det ændret til at de sidste biler allerede havde forladt fabrikken. Vi satsede på at det ikke var sandt og kastede os ind i en 2CV og kørte hele natten ned til Paris

Lige før Paris kommer man forbi fabrikken i Aulnay, hvor dejlige 2CV'er stod klar til eksport

Om morgenen, fredag d. 26/2-1988 stod vi uden for fabrikken

...hvor vi prøvede at komme ind, men blev afvist.

Vi måtte derfor nøjes med at gå rundt uden om fabrikken, her set fra Rue du Président Wilson.

Selve fabrikken blev bygget allerede i 1903 af Adolphe Clément, der stod i spidsen for Automobiles Clément-Bayard. Citroën lejede alle 70000 m² i 1921 og købte det hele i 1929. Begge foretagender havde altså initialerne A.C. og man kunne derfor, kuriøst nok, blot lade AC emblemerne på facaden blive siddende. Det er forklaringen på at der godt nok stod AC, men at typografien ikke minder om noget Citroën ellers benyttede sig af. Andre facadeelementer var dog meget Citroën-specifikke, som disse støbejernsemblemer. Hvem, der bare havde haft mod til at hive brækjernet frem og tage et med hjem...

På fabrikken blev der gennem årene lavet meget mere end blot 2CV'er. Det startede med 5HP og i 1926 også fremstilling af kuglelejer. Men det var også her man samlede de første 250 2CV i 1939 så de kunne være klar til den Salon d'Automobile, der aldrig kom pga. krigen. Den diskrete sidedør på Rue du Président Wilson hvor de små biler plejede at komme ud således som de havde gjort det i en menneskealder.

Herfra kørte bilerne (uden nummerplader) hen ad gaden og ned på denne plads ved Seinen hvor de blev læsset på autotransporteren, der holder klar. Men da det faktisk skete for allersidste gang, foregik det dog gennem hovedporten.

Hjørnet af Rue Anatole France og Rue Clément Bayard

En port i Rue Clément Bayard som formodentlig mest blev brugt til leverancer ind på fabikken

Et kig ind gennem de snavsede ruder i den nu stillestående fabrik

Kvalitetskontrollen: Bemærk skiltene "Pièces à controler" og "Pièces controlées".

Gennem nøglehuller og andre åbninger af samme størrelse fik vi også øje på bilerne derinde

og i et kælderniveau i forhold til gaden kunne man gennem de små huller også se den bil, Citroën havde udnævnt til at være den sidste 2CV produceret i Frankrig

3.418.347ème VOITURE 25.02.1988

Noget af fabrikken set nede fra Seine-kajen. Læg mærke til chevronerne på skortenene.

Billederne og lidt af historien kom også med på sidste side inden redaktionens slutning i en bog af Fabien Sabatés

Om efteråret samme år vendte vi tilbage til området, for at se hvordan nedrivningen skred frem. Her, porten, hvor vi prøvede at komme ind.

Indenfor var det meste allerede nedbrudt


Flere fagforeningsplakater på porten

Man kunne gense kælderen hvor de sidste modeller havde stået.

I dag har kontorpaladser i glas og stål erstattet disse bygninger og der er intet tilbage i dette kvarter som henviser til den stolte historie med fabrikation af biler. Ikke engang en lille mindeplade. Ikke engang gaderne er som dengang: Quai Michelet hedder Quai Charles Pasqua og Rue Clément Bayard er delvis sløjfet. Til gengæld er der på en lille del af det tidligere fabriksområde nu en Rue André Citroën. Det er da altid noget.

Fabriksområdet i rektanglet mellem de fire gader (fra PlanNet, 1980'erne)

På dette Michelin-kort fra 1990 er fabriksområdet under ombygning

...og kort tid efter (også 1990) er nabokareerne syd for området også med i byfornyelsen

Michelin-kortet fra 2003 viser området som det forefindes i dag, bortset fra at Quai Michelet har skiftet navn til Quai Charles Pasqua.