CKC Autoteknik logo
  Reservedele   Dokumentation   Bilerne   Om CKC   English   Français Dele   Dok   Biler   Om   En   Fr

Reservedelsgrupper

Klassiske numre, hvor gruppenummeret er første ciffer i reservedelsnummeret


Nye og gamle grupper

Siden 1948 har de fleste af Citroëns reservedelskataloger været delt ind i ca. 9 grupper, alt efter hvor på bilerne delene hører til, som man kan se i tabellen nedenfor.

Dengang (i 50'erne og 60'erne) da de fleste reservedelsnumre var sammensat af en modelkode og et tal (plus evt. noget mere), kunne man oprindelig af det første ciffer i tallet se hvilken gruppe, reservedelen tilhørte.

Den type reservedelsnumre er sammensat af et bogstavprefix, der angiver modeltypen, et gruppenummer, der som regel er på 3 cifre (startende med nummeret på hovedgruppen), der angiver hvilket organ på bilen, der er tale om, og som også bruges i reparationshåndbøger m.v., og et nummer på 1 til 3 cifre, der angiver præcis hvilken del af det pågældende organ, der er tale om. Endelig kan det være efterfulgt af et bogstav, der bruges til at angive forskellige udgaver/varianter af den samme del, f.eks. højre/venstre eller ændret udførelse. F.eks. er AZ 313 01 en koblingsskive til en 2CV personbil af den type, der bruges sammen med udrykkerleje i grafit, medens AY 313 01 er en koblingsskive til den type kobling, hvor udrykkerlejet er et kugleleje. AZ 313 01 a er en koblingsskive med 10 riller, der blev brugt før april 1966, medens AZ 313 01 c er en type med 18 riller, der blev brugt efter denne dato. Hvis sådanne suffix-bogstaver bruges til at angive forskel på højre/venstre, angiver det første af de to bogstaver i alfabetisk rækkefølge som regel venstre.

Men med fremkomsten af andre numre, f.eks. numre af typen 5 000 000 eller ZC 0000 000, kunne man ikke længere se hvilken model eller gruppe af organer, delen tilhørte. For at imødekomme behovet herfor angav Citroën i reservedelskataloger, prislister m.v. numrene med en gruppeangivelse foran selve reservedelsnummeret. Ved bestillinger skulle man stadig kun angive det oprindelige reservedelsnummer, men i reservedelskataloger, prislister og som regel ikke mindst på etiketterne på selve reservedelene blev gruppen angivet. Dette hjalp (og hjælper stadig) folk, der arbejder med reservedelene og er et unikt middel til umiddelbart at se hvor en given reservedel passer.

Gruppebetegnelsen består af et ciffer, der angiver hvilken del af bilen (eller gruppe af organer, som det hedder på fransk) reservedelen tilhører, efterfulgt af et eller to bogstaver, der angiver hvilken model reservedelen oprindelig var tiltænkt. Imidlertid kan en reservedel også sagtens passe på andre dele af bilen eller på andre modeller, men første gang en reservedel kom i kataloget, havde den den angivne gruppebetegnelse. Dette er dog ikke helt statisk, da der faktisk er eksempler på at nogle reservedele har skiftet gruppebetegnelse i løbet af deres levetid.

Herunder er der oversigter over gruppebetegnelser. Disse har ændret sig en del i tidens løb, så den præcise opdeling af reservedelene fremgår for hver enkelt model af modellens reservedelskatalog. Men i almindelighed ser det ud som anført i nedenstående tabel.

OrgangruppeKlassisk inddeling 1948-70Nyere inddeling fra 1972
1Motor (kun)Motor, gearkasse, gearskift
2Ydre organer for motorenYdre organer for motoren: tænding, generator, starter, karburator, luftfilter, manifold
3Kraftoverførselen (kobling, gearkasse, drivakseler)Hjul, hjulophæng, affjedring, hydraulik, styretøj
4Forbindelsen til jorden (hjulophæng, bremser, styretøj)Bremser, bremserør, bremse- og koblingspedaler, drivakseler
5El-systemInstrumenter og betjeningsorganer, elsystem
6Sikkerhed, komfort, værktøjMotorophæng, brændstofsystem, udstødning, kølesystem, klimaanlæg, kofangere
7Chassis, bundramme, (bærende) karrosseriYdre karrosseridele, vinduer, låse, instrumentbord
8KarrosserideleIndvendig aptering, værktøj og hjultilbehør
9InteriørDele, der ikke hører til en bestemt gruppe
10Dele, der er specielle for el-biler

Hvornår der skiftes fra den ene inddeling til den anden er det ikke til at se en helt skarp skæringsdato for, men hovedreglen er at den gamle inddeling kan ses som første ciffer i numrene af typen H 912 6 (her altså gruppe 9), samt som første ciffer i planchenumre på reservedelskataloger og numre på arbejdsoperationer i reparationsmanualer, medens den nye inddeling kan ses i "familie"-angivelser foran de egentlige reservedelsnumre og som kapitlerne i reservedelskataloger fra ca. 1972.

Nogle eksempler: I en vis periode i første halvdel af 1990'erne brugte Citroën denne type reservedelsetiketter hvor det var særligt tydeligt med et "Famille"-felt, hvor der nogle gange var angivet hele familie-betegnelsen i form af gruppenumme samt den to-bogstavs modelkode, eller andre gange blot gruppenummeret - i dette eksempel 8, som viser at vi har at gøre med en interiørdel.
Når modelbetegnelsen mangler, er det ikke fordi delen nødvendigvis passer på flere modeller - denne her passer f.eks. kun på Visa. Men efterhånden i løbet af 1990'erne går man fra den fulde familiebetegnelse, over blot gruppenummeret (som her) til slet ikke at skrive det på etiketterne. Det blev imidlertid fortsat brugt i reservedelskataloger mv.

Her er reservedelsgruppen 7 en del af "familiebetegnelsen" 7GX foran det egentlige reservedelsnummer

Her er der ikke noget separat gruppenummer, men det behøver vi jo heller ikke, da denne reservedel er navngivet efter den klassiske metode 1948-70, hvor det er enkelt at se at denne del hører til en HY i gruppe 2,

Hvis man ser godt efter, kan man se at der er et lille 4-tal mellem stjernerne foran reservdelsnummeret. Det angiver at det er gruppe 4, hvilket passer med at dette er en bremsedel, men altså ikke noget om hvilken model, der er tale om (her CX).

Denne skrue passer på en LN (kan man se af modelkoden RB), og eftersom der er "familie"-angivelse (9RB) af den nyere type efter 1972, skal vi bruge den nye inddeling hvor gruppe 9 betyder at den betragtes som en generel type skrue, der hører til forskellige steder på bilen.

Men en advarsel: På de nyere reservedele er man holdt op med at forsyne etiketterne med gruppenummer. Denne baklyskontakt til en AX er iflg. reservedelskataloget i gruppe 5, men 1-tallet på pakningen angiver at styktallet i pakningen er 1. "Q" for quantité.

Som altid skal man huske sin kritiske sans. Der kan være en fejl på spil som f.eks. her hvor gruppenummeret er "A". Det skulle selvfølgelig være "4".

Her er et eksempel på gruppeinddelingen den gang den startede, med det første 2CV reservedelskatalog (her fra 1953), hvor der faktisk er ofret et par sider på at forklare nummersystemet.

Et eksempel på den nyere inddeling - her i en prisliste fra 1987.

"Code Magasin" 1971-74 - en lidt esoterisk parentes i historien

Hvor de "nye" og "gamle" grupper, beskrevet ovenfor, minder en del om hinanden og tager udgangspunkt i den samme idé om delenes placering på bilerne, så var der faktisk en helt anden inddeling i nogle få år ind imellem de to systemer.

Denne inddeling kalder Citroën "Code Magasin" og den tager udgangspunkt i delenes placering på på lageret - og ligger som sådan i forlængelse af inddelingen i "Rayons" som er beskrevet i en anden artikel.

I de år lige efter 1970 hvor man fik de nye reservedelsnumre af typen 5 000 000 og var i gang med at indføre den nye gruppeinddeling som kapitler i reservedelskatalogerne, angav man i kataloger numrene af typen 5 000 000 med et præfix bestående af et tal og et bogstav. Bogstavet er klart en modelbetegnelse, men cifret er ikke de kendte gruppenumre - hverken efter det gamle eller det nye system. Tallet kan endda også være 0.

Et eksempel på det kan man se i D-model katalog 611 fra 1972, hvor en hel motor er i gruppe 8. Det giver selvfølgelig ingen mening i forhold til de gruppeinddelinger, vi ellers kender til.

...og fra samme katalog hvor en hel flok koblingskomponenter er i gruppe 1 medens koblingskorrektøren er i gruppe 9

...og endnu et eksempel fra dette katalog, hvor luftindtaget til indsprøjtningssystemet er i gruppe 4, medens spjældakselen er i gruppe 1

Fra Méhari-katalog 632 fra 1974, hvor sprinklerpumpen er i gruppe 2 (og ikke i gruppe 5 som den plejer)

Denne type præfix var også brugt på reservedelsetiketter i samme periode. Det kan man f.eks. se på dette sidespejl, som nu om dage er i gruppe 7 (eller gruppe 5 efter det gamle system), men altså på dette tidspunkt var i gruppe 2.

Gruppenumre efter dette "Code Magasin" systen, har jeg først set i katalog nr. 601 (H) fra juli 1971, og herefter i de følgende kataloger op til og med katalog nr. 648 (D) fra juni 1974. I dette D-modelkatalog man kan se gruppenumre efter både "Code Magasin" og "Code Groupe" (også kaldet det "nye") systemerne i en blandet forvirring. Det ser faktisk ud som der er en gradvis indfasning af det nye system allerede fra 1972, med gruppenumre fra de to systemer, side om side. Det tyder på at disse "Code Magasin" gruppenumre kun rigtigt var på dagsordenen i et årstid eller to!

Det næste katalog i kronologisk rækkefølge jeg har adgang til, er 2CV-kataloget 659 fra april 1975, hvor man på nær nogle helt få tilfælde er overgået udelukkende til de nye organgruppenumre.

Forklaringen kan man se i prislisterne 600-H fra 1971-73, der indeholder denne tabel:

Sammenholder man denne tabel med hvordan man kan se at grupperne er brugt i praksis, er mit omtrentlige resumé af inddelingen således:

Code Magasin 1971-74Typer reservedele i gruppen
0Uspecifikke smådele (skruer, møtrikker, skiver etc)
1De fleste ting, mindre modelspecifikke dele (som passer i skuffer eller æsker på lageret)
2Større modelspecifikke dele: motordele, eldele mv
3Måtter, kaleche
4Indsugning, udstødning og brændstofsystem
5Rør og slanger
6Mellemstørrelse pladedele incl. sæder og kabine
7Store pladedele: Ramme, karrosseri, skærme, døre og klapper
8Store dele: Motor og gearkasse komplet og store dele heraf
9Ombytterdele, der sælges mod aflevering af den udslidte del (visse dele til fx. motor, el-system, hydraulik, drivaksler, styretøj)

Dette giver mindelser om "Rayon"-systemet, der blev brugt i tiden op til denne periode, og som ellers så ud til at blive simplificeret til tre kategorier og måske helt at forsvinde. Men her er det som om organiseringen af lageret bliver synligt igen - for en kort periode.

Et eksempel på ombytterdelene, der havde deres helt egen gruppe 9, er denne ID 19 relæaksel og dens røde ombytteretiket foldet ud. Som det kan ses på det lille udsnit fra prislisten, opkrævedes en pant på 18 FRF (incl. TVA) indtil den udslidte del var returneret.