Spare parts   Documentation   The cars   About CKC   Dansk   Français Parts   Docs   Cars   About   Da   Fr
	Evolution of the spare parts numbers

In itself, a spare part number, is just a reference of letters and numbers that do not seem to have special significance. This is also the case for some Citroën parts, but in most cases, it is possible to derive a lot of information from the numbers themselves and from the various codes that often surround the numbers in catalogues, price lists, on labels and other places. It is the intention of this article, to give an overview of the many series of spare parts number systems, used by Citroën over time, and to provide some degree of understanding of the systems and codes, Citroën has used in connection with the spare parts numbers.

Pre-war numbers

Whether this way of numbering sparts goes back all the way to 1919, is still unclear to me, but it looks as though the spare parts for Traction Avant, T23 and all the other nice models that existed before the war, had spare parts numbered like this: 0000-S Simple, generic standard parts, like bolts, nuts, washers, greasers etc. The number can be from 1 to 4 digits. I imagine these parts always had to be ordered in packages containing a number of pieces. 00.000 Generic parts that could be ordered one at a time. It is typically bearings, sealing bushes, special bolts etc. Actually, this series is not just 5 digits, but covers the interval 232 to 118.300. 000.000 The "normal" spare parts. There are, however, some series in between that have more character of being standard parts, like for instance 611.000 to 625.000. Generally, it seems to be the rule, that parts, belonging to the same area of the vehicle, for instance the rear axle, have numbers close together in sequence. Generic parts that are similar, also have numbers close to each other, but this is independent of where they belong on the vehicles. My best source to this system is the numerical order catalogue 424. It is from 1967 and therefore, this version is published near the end of the lifetime of this system. Maybe it was not like this from the beginning, but from this catalogue, you get the impression that there has not been a great deal of rigour or stringency in the assignment of numbers. For instance, in the interval 329.041 to 331.365, there is exclusively parts belonging to the cooling system, but right in the middle of this with the number 330.230, there is a single ampere meter. There are many examples like this. The series do not always begin and end on whole thousands, but often on a "random" number. However, there seems to be the outline of some overall intervals, as can be seen from the table to the right. Parts for right/left side had often separate, consecutive numbers. Whereas there is a tendency in later series that left side has been assigned the lowest number, it is often opposite in the pre-war number series. A front door for a Traction Avant has, for instance the number 224.042 for the right side respectively 224.043 for the left. In some instances, right/left side variants could have the same number, but were separated by adding D or G at the end of the number. An example of this is one of the types of the front torsion bars on a Traction Avant, which has the numbers 427.011D resp. 427.011G. Seldomly, a spare part number appears with an added slash and a number of two digits. This appears to indicate that this particular part could only be ordered in the quantity indicated. For instance, a set of 6 cylinder rods for a Type 55 has the number 457.828/06. Even though a new numbering system appeared with the new post-war models 2CV, type H and all the good models that followed thereafter, these numbers continued to be used for many years (mostly for generic standard parts) until they were finally replaced by longer numbers in the age of electronic data processing, which for started for Citroën around 1969/70.

Number series Type of parts (roughly) 1-S – 956-S Bolts 999-S – 3328-S Bolts, washers, studs, nuts, sealing bushes, splits etc in small series among each other 4101-S – 4118-S Balls 4151-S – 4157-S Wedges 4730-S – 4739-S Greasers 4861-S – 5052-S O-rings 5400-S – 5500-S Nuts 232 – 724 Joints packets and other motor accessories 829 – 6278 Drain plugs, washers and other minor parts 10.378 – 88.140 Wedges, bearings and a few other things 88.148 – 88.963 Nuts, washers, lock plates and a few other items 89.015 – 118.300 Springs, bolts, bearings, washers, suspension parts 121.222 – 299.873 Accessories – body parts (glazing, doors, bonnets) and interior parts 300.832 – 317.738 Motor suspension, exhaust, battery 317.757 – 319.369 Chassis with suspension, shock absorbers, crossmembers, battery trays 319.404 – 321.394 Exhaust and a few other things 325.228 Bonnet lock 329.041 – 331.365 ZZZ 350.433 – 361.039 Suspension and shock absorbers 380.118 – 384.253 ZZZ 390.141 – 392.631 ZZZ 400.016 – 409.507 ZZZ 411.012 – 418.249 ZZZ 420.386 – 420.956 ZZZ 421.008 – 421.324 ZZZ 421.450 – 431.791 ZZZ 435.077 – 445.076 ZZZ 450.044 – 479.148 Motor samt dele og ydre organer hertil 480.378 – 481.730 ZZZ 490.063 – 493.174 ZZZ 500.124 – 518.024 ZZZ 540.258 – 543.462 ZZZ 550.281 – 554.390 ZZZ 585.162 – 596.057 ZZZ 600.374 – 604.333 ZZZ 611.001 – 611.021 ZZZ 612.001 – 612.702 ZZZ 613.007 – 613.172 ZZZ 613.652 – 613.677 ZZZ 614.000 – 614.150 ZZZ 614.201 – 614.563 ZZZ 615.001 – 615.919 ZZZ 616.001 – 616.505 ZZZ 617.004 – 617.058 ZZZ 617.256 – 617.811 ZZZ 618.514 – 618.759 ZZZ 619.004 – 619.634 ZZZ 619.643 – 619.850 ZZZ 620.000 – 620.809 ZZZ 621.002 – 622.950 ZZZ 624.001 – 624.029 ZZZ 648.136 – 650.260 ZZZ 651.193 – 651.277 ZZZ 700.175 – 702.384 ZZZ 703.343 – 707.255 ZZZ 709.066 – 709.900 ZZZ 710.005 – 723.532 ZZZ 730.007 – 784.556 ZZZ 800.713 – 811.178 ZZZ 910.505 – 910.509 ZZZ

Numbers with model designation

When Citroën was to re-start after the war, they also re-designed the spare part numbering system completely. Spare parts for the new post-war models 2CV, type H etc. adhered to this system with four elements: A model code of 1 to 3 letters, an "organ" group code of 3 digits (in rare cases also 1, 2 and 4 digits) designating where on the vehicle, the part belongs, a 1 to 3 digit "serial number" for each of the particular parts in the group and finally an optional letter for possible variants of the spare part (side, colour, material etc.). When this letter designates a side, it is generally the rule that left comes before right in alphabetic sequence. Example: Left and right plastic indicator trumpet on a D-model have the numbers DM 575 6 resp. DM 575 6 A, and the corresponding parts in inox finish are named DS 575 15 B resp. DS 575 15 C.

It is not, however, always that lateral versions are differentiated by a letter. In some instances, the parts simply have different numbers and if the numbers are consecutive, it is the main rule, that the left part holds the lowest number. The glass over the headlights on a D-model (Cibié 1967-75) is for instance named DX 541 24 for the left side and DX 541 25 for the right side.

It can be quite important to be accurate with these numbers: AM 453 3 A is a bracket, whereas AM 453 03 A is a main brake cylinder. I have not seen confusions of this kind in material from Citroën (but now and then among the audience), and the only source of confusion in this respect seems to be a lack of standard practice for the alphabetization of 0 respectively lack of 0. Hence, always look a bit up and down a page before concluding that a particular part is not there.

In the guide to the usage of the numbering system (for instance two whole pages in the 2CV catalogue from 1952, no. 446), Citroën writes that it is very important to remember to quote all letters and not just the number, as one otherwise might receive a completely different part than intended. It is very true and seems to us like a no-brainer, but we have to view this in the context that until then, the spare parts references had almost exclusively consisted of numbers.

Once a part has got its number, it can easily be deployed elsewhere. A few examples: The light switch in a 2CV has the number HY 522 01B, and it is therefore a fair guess that this part first saw the light of day in an HY, before also being used in 2CV. The rubber handle AZ 644 79 on the ventilation knob on a 2CV has a number corresponding nicely with model and its function in group 6, but when the same knob is re-used in group 5 for the headlight height adjustment, it still retains the name AZ 644 79.

In the spare parts catalogues containing mainly this type of spare parts numbers (plus, of course, generic standard parts), there is no separate index in the french catalogues, since the parts are already more or less in numerical order according to their organ group. Already in the middle of the 60's other number series appear and an index is added to the catalogues - to begin with, however, without the generic standard parts, which are not included in the index before the late 70's.

In all the english catalogues, the dilligent people in the office in Slough used the extra resources necessary to equip the catalogues with a numerical index of all parts.

GX-numrene

Systemet er tilsyneladende at selvom man skriver U 00 000, er det første ciffer et gruppenummer efter den gamle inddeling (1=motor, ... , 9=indtræk) og de næste fire cifre et løbenummer, som simpelthen ser ud til at være tildelt fortløbende fra 0001, helt uanset hvad det er for en slags del inden for gruppen, og der gøres tilsyneladende ingen forskel på om delene er produceret hos Citroën eller en af de mange underleverandører.

Nogle eksempler: Den første højdekorrektør til LHM hed U 40 851 og dens membran hed U 40 848. Når man finder den i D-model kataloget, kan det virke aparte at den har et U-nummer, men i bedste Citroën-stil har man lige testet den af på en type 60 bus med hydropneumatisk affjedring, inden den kom i den store serie til D-modellerne. U 50 338 er kulholder til plussiden til en Ducellier dynamo, U 50 339 er den tilsvarende til minussiden. U 40 732 er et ratstammeleje til Belphégor (men genbrug fra T23). U 80 305 er en dørlåsecylinder til T23. U 90 038 er et førersæde til en FOM, formodentlig hårdt og ubehageligt med træsæde.

"Import"-nummerserier

DK 00 000	Brugt af Citroën Danmark til artikler, som moderselskabet ikke kendte til. Observeret fra en gang i 80'erne til nutiden. Der ser ud til at være en form for system, der består i at de to første cifre er et gruppenummer, og resten et løbenummer. Men det er bestemt ikke Citroëns gruppenummerering, der bliver brugt. Det må være helt hjemmelavet i Bådehavnsgade.
ZA 00..0 000 L	Numre, der oprindeligt stammer fra Fiat 242, brugt til C35. Desuden enkelte andre dele, herunder et sæt shims til GS Birotor gearkassen. Tal-delen kan både være på 6, 7 og 8 cifre.
ZB 9000 000 A	Dele, hvis numre oprindeligt er tildelt af Berliet, men på denne måde optaget i Citroëns katalog. F.eks. hedder en holder til hydraulikpumpen på en C350K i Berliets system 149 869 og dette er så oversat til ZB 9149 869. Der kunne være et bogstav til sidst i nummeret (som regel A), men meningen med det, står mig ikke klart.
ZF 00000 000	ZF-serien er tilsyneladende brugt udelukkende til Fiat-produktet C25, hvor Fiat-tildelte numre på denne måde er importeret i Citroëns katalog.
70 00 000 000	Brugt til import af numre fra en gang i sidste halvdel af 70'erne. Når man ser på de modeller, hvor de fleste af disse numre bruges (LN, Visa, C25 og til motordele i CX og BX), er en nærliggende tanke, at der er tale om import af PSA-numre før man lagde sig helt fladt ned fra ca. 1994 og bare begyndte at bruge de 6-cifrede Peugeot-numre. Det har imidlertid været svært for mig at finde ordentlig evidens for denne teori, men hvis nogen har adgang til samtidige Peugeot-kataloger, vil det blive interessant at studere. Der er observeret numre, som starter med 73, 74, 75, 77, 78 og 79, men langt de fleste numre starter med 78 og 79.
Y 000 000 000	I nogle år omkring 1990 fik en del komponenter til C25 numre i denne serie som formodentlig også var en import-serie.
90 00 000 000	Endnu en serie til nummerimport som blev brugt fra sidste halvdel af 80'erne og frem til omkring samme tidspunkt (omkring 1994) hvor de 6-cifrede Peugeot-numre dukkede op. Der er set numre som starter med 91, 94 og 97. Hvorvidt denne nummerserie erstattede eller supplerede 78/79-serien ovenfor har jeg ikke data til at kunne sige med sikkerhed.

Standdarddele

0000-S	Simple generiske standdarddele i form af skruer, møtrikker, skiver, smørenipler etc. Nummeret kan være på 3 eller 4 cifre. Jeg forestiller mig at disse artikler altid skulle bestilles i pakninger med et antal. Konverteres i slutningen af 1960'erne til de nye nummerserier, særligt serierne ZC og 20 000 000.
0000-S-00	Dele som ovenfor, men med længdeangivelse. Skruer med forskellig længde, men i øvrigt identiske, blev ofte angivet med samme nummer samt denne længdeangivelse.
00.000	Standdarddele, der kunne bestilles en ad gangen. Det er typisk lejer, pakdåser, specielle bolte etc. Konverteres i slutningen af 1960'erne til de nye nummerserier, særligt ZC-serien.
000.000	Nogle standarddele blev identificeret med deres numre efter førkrigs-systemet helt frem til sidst i 1960'erne, hvor denne type numre blev konverteret til de nye serier - typisk ZC-serien.
ZC 9000 000 U	Erstatter fra ca. 1970 numrene af typen 000.00 og 000.000, og kan både betegne den slags standarddele, der sælges et styk ad gangen, samt i en række tilfælde dele, der helt tydeligt er til en bestemt model, men har haft en fortid med en 6-cifret betegnelse. F.eks. blev 602.009 til ZC 9 602 009 U.
ZD 9000 000 U	Generiske standarddele, såsom skruer, møtrikker, clips og lign., der ikke var særligt modelspecifikke og typisk skulle bestilles i pakninger med mange styk i hver. Erstatter omkring 1970 mange af numrene af typen 0000-S. F.eks. blev 485-S-30 til ZD 9 029 530 U og 2319-S til ZD 9 231 900 U.
20 000 000	Generiske standdarddele. Allerede efter få år med ZC- og ZD-numrene, konverteres mange af dem til numre i denne serie. F.eks. ZC 9619 899 U til 26 198 999 og ZD 9 482 900U til 24 829 009.

Hvis man eftersøger en bestemt del i prislister eller kataloger, kan det ofte være en god idé at se om nummeret evt. er konverteret til eller fra de andre serier med de samme cifre. Men det er langt fra en sikker metode, da man tilsyneladende ofte har benyttet konverteringen til at give mange dele et helt nyt nummer - også selvom det er præcis den samme del.

Det ekstra 9-tal

Endnu en specialitet fra de turbulente år omkring 1970 hvor så mange ting ændrede sig i en reservedelsnummermæssig sammenhæng er det ekstra 9-tal som nogle reservedele pludselig blev forsynet med, og som også sneg sig ind en række andre steder. Det ses tydeligst i GS-kataloget nr. 590 fra september 1970.

Her er stort set alle numre af den hidtidige slags med modelkoder blevet konverteret til et format bestående af 1-3 bogstaver, 7 cifre og et afslutningsbogstav. F.eks. er den udstødningsclamp, der forbinder varmekasserne med tværpotten på en 602-motor konverteret fra AY 182-6 til AY 9182-006 L, selvom det er præcis den samme del. Hvorfor nu det?

Det er et rimeligt gæt at man ved at lave denne konvertering bragte alle reservedelsnumre på dette tidspunkt på samme form: præfix + 7 cifre + et bogstav, hvor præfix så kunne være modelkoden (A, AM, AMN, AY, D, H, GX etc) eller ZC/ZD eller organgruppe + modelbogstav som blev brugt foran numre i 5 000 000-serien. Bogstavet til sidst var det suffix-bogstav delen havde i forvejen, og hvis delen ikke havde sådan et, brugte man bogstavet L. Hvis nummeret var i ZC/ZD-serien, brugte man U, og hvis det var et nummer i 5 000 000-serien, brugte man kontrolbogstavet. Som man kan se i eksemplet til højre (fra samme katalog), havde det den store skønhed at alle kendte numre nu kunne passe ind i den samme skabelon, hvilket sikkert var krævet i forbindelse med håndtering på computer på dette tidspunkt. Det var jo hulkortenes æra. Hvorfor var det mon præcis et 9-tal og ikke et andet tegn? Den sandsynlige forklaring på det er nok at man på dette tidspunkt må have troet at alle fremtidens numre ville være på samme form som den nyeste nummerserie på det tidspunkt, altså GX-numrene, og det første ciffer efter præfix kan i et GX-nummer være 0-8, men netop ikke 9, der så kunne reserveres til numre i andre systemer. Hvis denne forklaring er rigtig, stemmer det også med at f.eks. en standard blinklyspære skiftede nummer fra 706.750 til netop ZC 9706 750 U. Der findes i øvrigt også nogle helt få numre som har et ekstra 8-tal. F.eks. hedder en kobling til en HY efter 1968 HY 8312 000 B. Hvor det så kommer fra, kan man godt have forskellige teorier for, men der synes ikke at tegne sig et ordentligt billede endnu. Observationer modtages gerne. Lige på dette tidspunkt omkring 1970 havde man således skabt et system, hvor (næsten) alle numre for første gang var i samme format. Intet varer imidlertid evigt, og dette her varede så vidt jeg kan skønne ikke engang et år! Indflydelsen fra Fiat var helt tydeligt på vej ind i reservedelskatalogerne med numre i serien ZA, og lidt senere i årtiet kom Peugeot-numrene i serien 78/79, der heller ikke overholdt denne konvention.

De fleste af numrene i serierne med modelkoder (A, AZ, AM, D, H etc) fortsatte efter denne korte periode med deres oprindelige numre, men de få numre, der nåede at blive omdøbt i forbindelse med optagelse i et af katalogerne i denne korte periode, beholdt faktisk deres nummer med det ekstra 9-tal. Det er forklaringen på at der selv i relativt moderne reservedelskataloger optræder enkelte numre af denne type. F.eks. indeholder 2CV-kataloget MIC01117 fra 1991 en lejering til en Ducellier-starter med nummeret DV 9533 267 A.

Fortløbende numre

Lige før 1970 havde man endelig fået udfaset alle de gamle, fortløbende numre af bl.a. typen 000.000. De sidste rester af dette system var blevet konverteret til især ZC/ZD-serierne. Nu havde man numre, der i almindelighed indeholdt information om model, gruppe etc. Det varede imidlertid kun i et enkelt år eller to, idet man så igen startede med et nyt system med fortløbende numre. Efter alt besværet med at indføre nye nummerserier med modelbogstaver siden 1948, og konvertere de resterende gamle numre til ZC/ZD-serierne omkring 1969/70, kan man godt undre sig over at Citroën ikke holdt fast i dette lidt længere, men indførte et nyt fortløbende nummersystem, startende med 5 000 000-numrene. Formodentlig er man kommet til den erkendelse at hvis reservedelsnumrene alligevel blev behandlet standardmæssigt på edb, ville det ikke gøre nogen forskel at indføre fortløbende numre. Hvis man bare havde ventet med at konvertere de gamle numre et par år eller indført edb et par år tidligere, ville hele denne konvertering kunne være undgået.. Med nummerserien 5 000 000 starter man også med at tilføje gruppenummer og modelgruppe foran og kontrolbogstav bag efter nummeret. 5 000 000 Tildeles fra ca. 1970 til 1976   75 000 000 Tildelt ca. 1976-79   90 000 000 Disse numre tildeles 1980-94.   0000.00 Numre efter det system, som Peugeot har kørt i mange år forud for at de også begynder at dukke op i Citroëns kataloger i 1994. Disse numre er der også et vist system i, men det springer vi over her.

Formatet for 5 000 000-serien og (samt serierne 20 000 000 og 75 000 000) så fra 1971-79 således ud: Fra 1980 droppede man kontrolbogstavet og gik over til systemet med to-bogstavs modelgrupper.

Numre med farvekoder

Hvis den samme del fandtes i flere farver før 1970, fik de forskellige favevarianter simpelthen forskellige reservedelsnumre, typisk med forskellige suffix-bogstaver eller med numre, der ligger lige op ad hinanden. F.eks. hedder højre forsædebetræk til en Dyane fra 1969 hhv. AY 912 18 A, AY 912 18 C, AY 912 18 E og AY 912 18 G i farverne hhv. blå, rød, grå og grøn. Men året efter er designet skiftet og så hedder den samme del hhv. AY 912 218 A, AY 912 220 A, AY 912 222 A og AY 912 224 A i farverne hhv. rød, blå, guld og grøn.

Disse nummersystemer muliggjorde at man altid kunne tage det næste ledige tal eller bogstav, hvis man opfandt en ekstra farve til en reservedel. Da man gik over til de fortløbende numre forsvandt denne mulighed og ydermere blev det mere almindeligt at have mange forskellige farvevarianter af den samme del.

Man fandt derfor på at sætte farvekoder efter reservedelsnummeret, adskilt med en stjerne. Således har et rødt instrumentbord til en Méhari fra 1975 nummeret 5 459 117*201, medens et tilsvarende grønt hedder 5 459 117*405.

Denne metode blev dog ikke brugt konsekvent fra starten af de nye nummerserier, men vandt indpas efterhånden i starten af 1970'erne. Motorhjælme til Méhari hed i 1971 hhv. 5 405 366, -367, -368 og -369 i farverne hhv. rød, grøn, okker og orange.

På reservedelspakninger og i en række andre sammenhænge brugte man skråstreg i stedet for en stjerne til at adskille de to dele af nummeret. Adskillelsen var selvfølgelig nødvendig for at undgå at den samlede reference evt. blev forvekslet med ét meget langt reservedelsnummer.

I sidste halvdel af 1980'erne skiftede man farvekoder fra tre cifre til at bestå af to eller tre bogstaver. Hermed forsvandt behovet for adskillelsen mellem nummer og farvekode. En blålig kontakt til en bagrudevisker på en BX hedder f.eks. 95 634 829 FLE. Her er ingen stjerne eller skråstreg til at adskille nummeret fra farvekoden FLE, men der er på den anden side heller ikke tvivl mulig om hvad der er nummer og hvad der er farvekode.

Denne praksis smittede imidlertid af på de hidtidige numre med farvekode (på tre cifre), som nogle gange optræder uden stjerne - blot som ét langt nummer. I enkelte eksotiske tilfælde kan det give anledning til forvekslinger, men den mest almindelige kilde til forvirring, er at disse numre i reservedelskataloger typisk bliver sorteret forskelligt fra de andre numre med farvekode. Det bliver altså meget forvirrende faktisk at finde alle dele af en bestemt slags, og nogle gange svært at finde delen overhovedet.

Oprindeligt har det været meningen, at dele med farvekode skulle sorteres i index og andre lister lige som det egentlige reservedelsnummer. Det kan man f.eks. se i CX-katalog MIC 01192 fra 1981:

Et eksempel på forvirringen især i de danske prislister har vi her hvor de farvede dele med numre i 5 000 000 serien er sorteret mellem numrene i Peugeot-serien, langt fra alle andre dele med numre i 5 000 000 serien.

Helt barokt bliver det når man f.eks. gerne vil finde alle dele i prislisten med numre omkring 95 567 646. De findes tre forskellige steder.
   

Farvekoder efter dette system er observeret på numre i serierne 5 000 000, 75 000 000 og 95 000 000, men ikke på 78/79-numrene og Peugeot-numrene.

Kontrolbogstavet

Et særligt nørde-emne er det suffix-bogstav, der er klistret på numre af typen 5 000 000, 20 000 000 og 75 000 000. Dette forekommer i reservedelskataloger og på etiketterne på delene. I de allerførste kataloger (f.eks. nr 596 fra januar 1971) som indeholder disse numre, opgives numrene uden modelpræfix og uden dette bogstav bagefter, men i katalogerne herefter og frem til man stopper med tildeling af disse numre, angives de som regel med begge dele. Man har åbenbart vurderet at chancen for at skrive sådan et nummer forkert i hånden, på skrivemaskine eller for en bogtrykker har været større end for de foregående nummerserier, og man indfører derfor et ekstra kontol-bogstav.

Hvis man har et reservedelsnummer af denne type, kan man finde bogstavet ved at gange nummeret med 10 og dividere med 23. Den rest (0-22), der fremkommer ved divisionen svarer så til bogstaverne ABCDEFGHJKLMNPRSTUVWXYZ, hvor A svarer til 0, B til 1 osv. Man bemærker at de bogstaver, der kan forveksles med tal (I, O og Q) ikke bruges til kontrolbogstaver.

Division af et 8- eller 9-cifret tal med 23 er ikke en operation man laver nemt i hånden, da man skal bruge alle cifre for at finde divisionsresten. Selv på en klassisk lommeregner med 8 cifre volder operationen problemer. Formålet med bogstavet må derfor have været at muliggøre kontrol af om der er fejl i reservedelsnumre, der bliver indlæst i en computer. Man kan selv prøve at finde kontrolbogstavet for et reservedelsnummer her på dette website.

At der i høj grad var brug for denne kontrol, leverer Citroën selv en del eksempler på. I index til bind 1 af D-model kataloget 648 finder man 5 404 254 U. Det korrekte kontrolbogstav for 5 404 254 finder man som beskrevet ovenfor ved at dividere 54042540 med 23. Det går op 2349675 gange og resten er 54042540-2349675*23=15. Tæller man nu frem i listen af kontrolbogstaver (husk A er nr. 0), får man bogstavet S. Et korrekt reservedelsnummer ville således have været 5 404 254 S, og noget er galt. Den konkrete fejl her er at bogtrykkeren har byttet om på 2 cifre i det rigtige nummer 5 404 245 U som man også kan finde på den relevante side i selve kataloget.

Tester man katalogerne for dette, passer det på langt de fleste numre, og som regel kan afvigelser spores til trykfejl af ovenstående type. Men dette at der alligevel kan findes en ikke ubetydelig mængde fejl viser omvendt at fædrene til dette system med kontrolbogstaver nok ikke fik udbredt kontrollerne til alle sammenhænge. Systemet blev således også droppet igen, formodentlig på samme tid som man stoppede med at tildele disse numre, eller måske endnu før.

Hvis reservedelsnummeret er efterfulgt af en farvekode, findes kontrolbogstavet udelukkende ud fra det egentlige reservedelsnummer. Alle farvevarianter af sådan en del har altså samme kontrolbogstav.

Ser man på det nyeste reservedelskatalog til 2CV, kan man stadig finde numre af denne type, f.eks. 5 490 718 som er en standard forreste lydpotte, men der er ikke nogen steder et kontrolbogstav, som altså for længst er gledet ud af kataloger, prislister og alle andre sammenhænge.

Hvornår?

Numre på værkstedsartikler mv

0000-T	Specialværktøj - typisk fra fabrikanten Fenwick, som solgtes gennem Citroëns reservedelsorganisation. Nummeret var på 4 cifre, og det ser ud til at være tildelt af Citroën i fortløbende orden i serier efter organer, således at værktøjerne til motoroperationer har nr. 1601-T til 1700-T, kobling 1701-T til 1729-T osv. Andre værktøjsfabrikanter brugte også disse referencer i deres kataloger, f.eks. Facom.
ADD 0000000	Tillæg til reparationshåndbøger. Observeret i 90'erne
AMC 0000000X	Reklametøj
BRE 000 000	Kataloger over værkstedsartikler
CAR 000000	Hæfter (carnets) med tekniske data og kortfattede tekniske oplysninger til værksteder for alle modeller. Udkom kun i nogle få år i 80'erne.
CAT 000000	Reservedelskataloger - findes både på papir og som microfiche. Hvis det er en prisliste er der desuden et H bagpå nummeret
IMC 0000000 A	Serviceskemaer til udfyldning på værkstederne
MAJ 0000 000	Modelspecifik dokumentation af en slags
MAN 000 000	Reparationsmanualer og faktureringstider
MIC 000 000	Microfiches reservedelskataloger. Nummeret kan have 5 eller 6 cifre. Kataloger efter ca. 1990 har numre, der ender på et bogstav (som regel A) i stedet for et tal.
OUT 00 0000 T	Specialværktøj (outillage). Denne nummerserie efterfulgte sidst i 70'erne serien 0000-T. F.eks. blev et sæt løftebøjler til CX karrosseri først solgt som 6606-T og siden OUT 50 6606 T.
SRV 000 000	Forbrugsmaterialer til værksteder, såsom spændebånd, benzinfiltre, batterier mm.
TPS 000 000	Faktureringstider
ZCE 000 000	Maling, fugemasse mv
ZCP 000 000	Maling, fugemasse mv
ZCT 000 000	Værktøj mv