Spare parts   Documentation   The cars   About CKC   Dansk   Français Parts   Docs   Cars   About   Da   Fr
	Evolution of spare part numbers

Umiddelbart er et reservedelsnummer bare et nummer, der ikke ser ud til at have selvstændig betydning. Sådan er det også for nogle numre på Citroën-reservedele, men for det meste kan man få en hel del information ud af nummeret og af de koder, der ofte omgiver numrene i reservedelskataloger, prislister på etiketter og andre steder. Det er intentionen med denne artikel at give et overblik over de mange nummerserier der har været brugt af Citroën gennem tiden, og hjælpe til at forstå systemer og koder, Citroën har omgivet reservedelsnumrene med.

Førkrigsnumrene

Om denne måde at nummerere dele går helt tilbage til 1919 har jeg ikke styr på, men det ser ud til at reservedelene til Traction Avant, T23 og alle de andre gode ting som eksisterede før krigen, havde numre i disse formater: 0000-S Simple generiske standdarddele i form af skruer, møtrikker, skiver, smørenipler etc. Nummeret kan være på 1 til 4 cifre. Jeg forestiller mig at disse artikler altid skulle bestilles i pakninger med et antal. 00.000 Standdarddele, der kunne bestilles en ad gangen. Det er typisk lejer, pakdåser, specielle bolte etc. Egentlig er denne serie ikke bare på 5 cifre, men dækker over intervallet 232 til 118.300. 000.000 De egentlige reservedele. Der er dog enkelte serier ind imellem, der mere har karakter af standarddele, som f.eks. 611.000 til 625.000. Overordnet er der tilsyneladende det system, at dele, der hører til samme gruppe af dele på bilerne, f.eks. bagbroen, har numre, der ligger tæt op ad hinanden. Standarddele, der ligner hinanden, har også numre tæt op ad hinanden i grupper, uanset hvor de hører til på bilerne. Min bedste kilde til systemet er nummerorden-kataloget 424. Det er fra 1967 og således udgivet i dette nummersystems efterår, men her har man det indtryk at der ikke er særlig stor stringens eller konsekvens i tildelingen af numre. F.eks. har man i intervallet 329.041 til 331.365 udelukkende dele til kølesystemet, men så lige midt i det hele med nummer 330.230 er der et enkelt amperemeter. Den slags er der mange eksempler på. Serierne skiller ikke altid på hele tusinder, men kan ofte skifte midt på et "skævt" nummer. Dog aner man at der nok har været et vist overordnet system fra starten, som man kan se i tabellen til højre. Dele til højre/venstre side havde ofte hvert sit (fortløbende) reservedelsnummer. Hvor der i de senere nummerserier er en tendens til at venstre nummer er lavest, er det som oftest omvendt med førkrigsnumrene. F.eks. hedder højre/venstre fordør til en Traction 224.042 hhv. 224.043. I enkelte tilfælde kunne højre/venstre-varianter af en del have det samme nummer, men adskilt ved at sætte et D eller G bagpå. F.eks. hedder en type af torsionsstængerne foran på en Traction 427.011D hhv. 427.011G. Nogle gange optræder et nummer efterfulgt af skråstreg og to cifre. Dette ser ud til at indikere at delen ikke kan bestilles et styk ad gangen, men kun i sæt med det antal, der angives efter skråstregen. F.eks. har et sæt med 6 plejlstænger til type 55 nummeret 457.828/06. Selvom der er kom et nyt nummersystem sammen med de nye efterkrigsmodeller 2CV, type H og hvad derefter fulgte, forblev disse numre i brug langt op i tiden (især til forskellige standarddele) til de blev erstattet af længere numre i edb-alderen som for Citroëns vedkommende begyndte omkring 1969/70.

Nummerserie Type reservedele (omtrent) 1-S – 956-S Skruer 999-S – 3328-S Skruer, skiver, støttebolte, møtrikker, pakningsskiver, splitter fordelt i småserier mellem hinanden 4101-S – 4118-S Kugler 4151-S – 4157-S Kiler 4730-S – 4739-S Smørenipler 4861-S – 5052-S O-ringe 5400-S – 5500-S Møtrikker 232 – 724 Pakningssæt og andet motortilbehør 829 – 6278 Bundpropper, skiver og enkelte andre småting 10.378 – 88.140 Kiler, lejer og lidt andre ting 88.148 – 88.963 Møtrikker, skiver, låseblik og enkelte andre ting 89.015 – 118.300 Fjedre, skruer, lejer, skiver, dele til affjedring 121.222 – 299.873 Tilbehør –  karrosseridele (ruder, klapper, døre) og interiørdele 300.832 – 317.738 Motorophæng, udstødning, batteri 317.757 – 319.369 Chassis med affjedring, støddæmpere, traverser, batteribakker 319.404 – 321.394 Udstødning og enkelte andre ting 325.228 Lukkemekanisme til motorhjælm 329.041 – 331.365 Kølesystem 350.433 – 361.039 Affjedring og støddæmpere 380.118 – 384.253 Drivaksler, kardanbremse 390.141 – 392.631 Tilbehør til hjul 400.016 – 409.507 Differentiale 411.012 – 418.249 Bremser 420.386 – 420.956 Hjulnav 421.008 – 421.324 Torsionsaffjedring 421.450 – 431.791 Bagbro og en blanding af ovenstående fire kategorier 435.077 – 445.076 Foraksel med dele til bremser og styretøj 450.044 – 479.148 Motor samt dele og ydre organer hertil 480.378 – 481.730 Dele til karburator 490.063 – 493.174 Kobling 500.124 – 518.024 Gearkasse 540.258 – 543.462 Pedaler 550.281 – 554.390 Bremseforbindelser og hovedcylinder 585.162 – 596.057 Brændstoftank og -forbindelser 600.374 – 604.333 Styretøj 611.001 – 611.021 Låseblik 612.001 – 612.702 Væsentligst pakdåser 613.007 – 613.172 Gummiskiver og -dimser 613.652 – 613.677 Rustfri skruer 614.000 – 614.150 Spændebånd 614.201 – 614.563 El-stik og småting 615.001 – 615.919 Møtrikker 616.001 – 616.505 Stagbolte 617.004 – 617.058 Rørfjedre 617.256 – 617.811 Samleforbindelser og monteringsbeslag 618.514 – 618.759 Nitter 619.004 – 619.634 Skiver 619.643 – 619.850 Clips 620.000 – 620.809 Lejer 621.002 – 622.950 Skruer 624.001 – 624.029 Skiver 648.136 – 650.260 Værktøj 651.193 – 651.277 Kabinevarme 700.175 – 702.384 Ydre organer for motoren 703.343 – 707.255 Lygter og signalering 709.066 – 709.900 Tændingssystem 710.005 – 723.532 Kabler, stik og andet el-udstyr 730.007 – 784.556 Topstykker og tilbehør 800.713 – 811.178 Karrosseridele 910.505 – 910.509 Kobberrør i løbende meter

Numre med modelbetegnelse

Da Citroën skulle i gang igen efter krigen, lavede man nye nummerserier til de nye modeller: 2CV, type H osv. Disse numre fra Citroëns "guldalder" er dem, der umiddelbart indeholder allermest information. De består af modelbetegnelsen (f.eks. AM for Ami) efterfulgt af et gruppe-nummer (f.eks. 453 for bremsecylindre og -forbindelser) og til sidst et "løbenummer" til at betegne f.eks. præcis hvilken bremsedel, der er tale om. Endelig kan der være efterstillet et bogstav til at angive varianter af den samme reservedel, f.eks. ventre/højre, farve, materiale el.lign. Oftest kommer venstre før højre i bogstavrækkefølgen. F.eks. hedder venstre plasticblinktrompet på en D-model DM 575 6 medens den højre hedder DM 575 6 A, og de tilsvarende inox-dele hedder DS 575 15 B for venstre og DS 575 15 C for højre.

Det er dog ikke altid at venstre/højre angives med et bogstav. Nogle gange har delene forskelligt nummer og hvis numrene på venstre/højre-varianter af en del er fortløbende, er hovedreglen at det laveste nummer er venstre. Glasset over forlygterne på en D-model (Cibié 1967-75) hedder f.eks. DX 541 24 til venstre og DX 541 25 til højre.

Men man skal være ganske præcis med disse numre: AM 453 3 A er et beslag, medens AM 453 03 A er en hovedcylinder. Denne type forvekslinger sker også nu og da for Citroën selv i prislister, henvisninger mv.

I vejledningen til brugen af nummersystemet, skriver Citroën at det er meget vigtigt at man husker alle bogstaver og ikke kun nummeret, da man ellers kan risikere at få bestilt en helt anden del end man havde intention om. Det er ganske sandt og virker på os som en no-brainer, men det skal ses i den kontekst, at man indtil da havde man haft et system hvor stort set alle reservedelsnumre kun bestod af tal.

Citroën skriver også at man skal angive de indledende bogstaver som store bogstaver, medens det er vigtigt at evt. bogstaver til sidst angives som små bogstaver. Det er imidlerid svært at se at det nogensinde skulle give anledning til forvekslinger eller uklarheder hvorfor Citroën senere også droppede denne praksis, og selv skrev alt med store bogstaver.

Yderligere skriver Citroën at man skal angive en bindestreg mellem gruppenummer og løbenummer, idet man ellers kan komme til at bestille en helt anden del end den tilsigtede. I teorien er dette rigtigt, men hvis man ser på de faktisk tildelte reservedelsnumre, er det ikke et problem, der findes eksempler på. Denne anvisning er altså også blevet droppet efterhånden.

Når en del først har fået et nummer, kan den sagtens bruges andre steder. Et par eksempler: lyskontakten til en 2CV har nummeret HY 522 01B og man må derfor gætte på at denne del først så dagens lys i en HY, inden den senere kom i 2CV. Gummihåndtaget AZ 644 79 til ventilationsklappen på en 2CV har et nummer der passer fint med at den hører til gruppe 6, men når det samme håndtag bliver brugt i gruppe 5 til lygtehøjdejusteringen, hedder det stadig AZ 644 79.

I de reservedelskataloger, hvor man udelukkende har disse typer numre (selvfølgelig suppleret af de generiske standdarddele), er der ikke lavet et nummerindex, fordi delene allerede står mere eller mindre i nummerorden efter deres organ-undergruppe. Men allerede fra midt i 60'erne dukker der andre nummerserier op, og man begynder at forsyne katalogerne med et index. I første omgang dog uden de generiske standdarddele, som først kommer med i index i katalogerne sidst i 70'erne.

GX-numrene

Reservedelsnumrene til GS har umiddelbart samme facon som de klassiske med modelbogstaver+gruppenummer+løbenummer+bogstav, men de er alligevel helt anderledes end alle andre serier. Gruppenumrene er kun på to cifre, og inddelingen er helt anderledes end den traditionelle, som man kan se i tabellen til højre. Disse helt anderledes gruppenumre er imidlertid ikke den eneste forskel i forhold til de øvrige Citroën-numre. Formatet er GX + 2-cifret gruppenummer + 3-cifret løbenummer + 2 cifre som ofte er 01, men godt kan være noget andet + et bogstav, der som oftest er A. Der synes at være det system, at det tre-cifrede løbenummer betegner forskellige dele, det to-cifrede nummer varianter (farve, side mv, startende med 01) og bogstavet, som først har været A, kan blive til B, C osv. hvis en del opdateres over tid. Her er et (sjældent) eksempel på denne brug af bogstavet, der ellers stort set kun er A eller B. Højre/venstre adskilles som regel ved at venstre-delen har et lavere løbenummer (kan både være det 3-cifrede og det 2-cifrede), aldrig ved at skifte bogstav A/B. F.eks. hedder venstre blinklys GX 60 166 01 A og højre GX 60 167 01 A, hvor forskellen markeres ved det 3-cifrede løbenummer, medens venstre/højre solskærm uden spejl hedder GX 53 192 01 A hhv. GX 53 192 02 A.

Organgrupper i GX-numre 01 Motor 03 Indsugning, karburator, benzinsystem 04 Udstødning 06 Tænding og starter 07 Motorophæng 08 Kobling 09 Gearkasse og differentiale 10 Drivakseler 13 Affjedring og hydrauliksystem 20 Forbro 21 Bagbro 22 Hjul 24 Styretøj 25 Bremser 31 Karrosseri 40 Rat 41 Instrumentbord 42 Pedaler, håndbremsehåndtag og midterkonsol 43 Klimakontrol mv 50 Varmesystem 51 Radio 52 Hjultilbehør 53 Visker, baglygter, bakspejl, solklapper, sikkerhedsseler 54 Elektrisk udstyr 60 Forlygter, front, motorhjælm mv 63 Forskærme 65 Fordøre 66 Bagdøre 67 Bagklap 68 Friskluftsystem, lukkesystem til frontklap 70 Kofanger for 71 Kofanger bag 80 Ruder 81 Forsæder 82 Bagsæder

Det ser ud som om man har brugt GX-nummerserien nogenlunde konsekvent da man designede GS, men ganske kort tid derefter (allerede fra en gang i 1971), har man ikke tildelt nye numre i denne serie. Hvis GS (og senere GSA) skulle have dele med et nyt nummer, brugte man de andre nummerserier - først 5 000 000-serien, og de øvrige efterhånden som de kom i brug.

Når nu Citroën med GX-nummerserien havde skabt en helt ny inddeling i organgrupper, skulle man tro at de så blev brugt over alt, da GS kom frem. Men selv i den første GS værkstedshåndbog, er operationerne inddelt efter de klassiske 3-cifrede organgrupper. GX-numrene og de tilhørende 2-cifrede organgrupper var en parentes i historien.

"Import"-nummerserier

Gennem tiden har Citroën skullet forhandle dele, der ikke var produceret af Citroën selv. Nogle af disse har fået et sædvanligt Citroën-reservedelsnummer, medens andre er blevet indlemmet i programmet via særlige nummerserier.

U 00 000	Ser ud til at være brugt til vidt forskellige dele fra mange forskellige underleverandører i 50'erne og 60'erne. Det ser ud til at systemet er, at første ciffer indikerer de sædvanlige reservedelsgrupper - altså de klassiske i intervallet 1-9. Selvom numrene skrives med mellemrum mellem ciffer 2 og 3 er det ret tydeligt at de sidste 4 cifre er et løbenummer. Nogle eksempler: Den første højdekorrektør til LHM hed U 40 851 og dens membran hed U 40 848. U 50 338 er kulholder til plussiden til en Ducellier dynamo, U 50 339 er den tilsvarende til minussiden. U 40 732 er et ratstammeleje til Belphégor. U 80 305 er en dørlåsecylinder til T23.
DK 00 000	Brugt af Citroën Danmark til artikler, som moderselskabet ikke kendte til. Observeret fra en gang i 80'erne til nutiden. Der ser ud til at være en form for system, der består i at de to første cifre er et gruppenummer, og resten et løbenummer. Men det er bestemt ikke Citroëns gruppenummerering, der bliver brugt. Det må være helt hjemmelavet i Bådehavnsgade.
ZA 00..0 000 L	Numre, der oprindeligt stammer fra Fiat 242, brugt til C35. Desuden enkelte andre dele, herunder et sæt shims til GS Birotor gearkassen. Tal-delen kan både være på 6, 7 og 8 cifre.
ZB 9000 000 A	Dele, hvis numre oprindeligt er tildelt af Berliet, men på denne måde optaget i Citroëns katalog. F.eks. hedder en holder til hydraulikpumpen på en C350K i Berliets system 149 869 og dette er så oversat til ZB 9149 869. Der kunne være et bogstav til sidst i nummeret (som regel A), men meningen med det, står mig ikke klart.
ZF 00000 000	ZF-serien er tilsyneladende brugt udelukkende til Fiat-produktet C25, hvor Fiat-tildelte numre på denne måde er importeret i Citroëns katalog.
70 00 000 000	Brugt til import af numre fra en gang i sidste halvdel af 70'erne. Når man ser på de modeller, hvor de fleste af disse numre bruges (LN, Visa, C25 og til motordele i CX og BX), er en nærliggende tanke, at der er tale om import af PSA-numre før man lagde sig helt fladt ned fra ca. 1994 og bare begyndte at bruge de 6-cifrede Peugeot-numre. Det har imidlertid været svært for mig at finde ordentlig evidens for denne teori, men hvis nogen har adgang til samtidige Peugeot-kataloger, vil det blive interessant at studere. Der er observeret numre, som starter med 73, 74, 75, 77, 78 og 79, men langt de fleste numre starter med 78 og 79.
Y 000 000 000	I nogle år omkring 1990 fik en del komponenter til C25 numre i denne serie som formodentlig også var en import-serie.
90 00 000 000	Endnu en serie til nummerimport som blev brugt fra sidste halvdel af 80'erne og frem til omkring samme tidspunkt (omkring 1994) hvor de 6-cifrede Peugeot-numre dukkede op. Der er set numre som starter med 91, 94 og 97. Hvorvidt denne nummerserie erstattede eller supplerede 78/79-serien ovenfor har jeg ikke data til at kunne sige med sikkerhed.

Standdarddele

Generiske standarddele er de dele som ikke hører til en specifik model, men i deres natur er generelle dele, der kan passe mange steder. Det er sådan noget som skruer, møtrikker, skiver, smørenipler og den slags som typisk kommer i æsker med mange styk i hver. Men standdarddele kan også være lejer, pakdåser, specielle bolte og lignende, der typisk sælges et styk ad gangen.

0000-S	Simple generiske standdarddele i form af skruer, møtrikker, skiver, smørenipler etc. Nummeret kan være på 3 eller 4 cifre. Jeg forestiller mig at disse artikler altid skulle bestilles i pakninger med et antal. Konverteres i slutningen af 1960'erne til de nye nummerserier, særligt serierne ZC og 20 000 000.
0000-S-00	Dele som ovenfor, men med længdeangivelse. Skruer med forskellig længde, men i øvrigt identiske, blev ofte angivet med samme nummer samt denne længdeangivelse.
00.000	Standdarddele, der kunne bestilles en ad gangen. Det er typisk lejer, pakdåser, specielle bolte etc. Konverteres i slutningen af 1960'erne til de nye nummerserier, særligt ZC-serien.
000.000	Nogle standarddele blev identificeret med deres numre efter førkrigs-systemet helt frem til sidst i 1960'erne, hvor denne type numre blev konverteret til de nye serier - typisk ZC-serien.
ZC 9000 000 U	Erstatter fra ca. 1970 numrene af typen 000.00 og 000.000, og kan både betegne den slags standarddele, der sælges et styk ad gangen, samt i en række tilfælde dele, der helt tydeligt er til en bestemt model, men har haft en fortid med en 6-cifret betegnelse. F.eks. blev 602.009 til ZC 9 602 009 U.
ZD 9000 000 U	Generiske standarddele, såsom skruer, møtrikker, clips og lign., der ikke var særligt modelspecifikke og typisk skulle bestilles i pakninger med mange styk i hver. Erstatter omkring 1970 mange af numrene af typen 0000-S. F.eks. blev 485-S-30 til ZD 9 029 530 U og 2319-S til ZD 9 231 900 U.
20 000 000	Generiske standdarddele. Allerede efter få år med ZC- og ZD-numrene, konverteres mange af dem til numre i denne serie. F.eks. ZC 9619 899 U til 26 198 999 og ZD 9 482 900U til 24 829 009.

Mange standarddele har fået sit nummer konverteret fra den ene serie til den anden gennem tiden. Ofte er dette sket med bibeholdelse af de centrale cifre. F.eks. havde en pakdåse for enden af knastakselen på en D-model før 1970 nummeret 612.629. Det blev så i 1970 konverteret til ZC 9612 629 U og få år senere til 26 126 299 L. Medens dette er et usædvanligt eksempel på konvertering med samme cifre begge gange, er det ganske almindeligt at nogle dele har været gennem en af disse konverteringer på denne måde.

Hvis man eftersøger en bestemt del i prislister eller kataloger, kan det ofte være en god idé at se om nummeret evt. er konverteret til eller fra de andre serier med de samme cifre. Men det er langt fra en sikker metode, da man tilsyneladende ofte har benyttet konverteringen til at give mange dele et helt nyt nummer - også selvom det er præcis den samme del.

Det ekstra 9-tal

Endnu en specialitet fra de turbulente år omkring 1970 hvor så mange ting ændrede sig i en reservedelsnummermæssig sammenhæng er det ekstra 9-tal som nogle reservedele pludselig blev forsynet med, og som også sneg sig ind en række andre steder. Det ses tydeligst i GS-kataloget nr. 590 fra september 1970.

Her er stort set alle numre af den hidtidige slags med modelkoder blevet konverteret til et format bestående af 1-3 bogstaver, 7 cifre og et afslutningsbogstav. F.eks. er den udstødningsclamp, der forbinder varmekasserne med tværpotten på en 602-motor konverteret fra AY 182-6 til AY 9182-006 L, selvom det er præcis den samme del. Hvorfor nu det?

Det er et rimeligt gæt at man ved at lave denne konvertering bragte alle reservedelsnumre på dette tidspunkt på samme form: præfix + 7 cifre + et bogstav, hvor præfix så kunne være modelkoden (A, AM, AMN, AY, D, H, GX etc) eller ZC/ZD eller organgruppe + modelbogstav som blev brugt foran numre i 5 000 000-serien. Bogstavet til sidst var det suffix-bogstav delen havde i forvejen, og hvis delen ikke havde sådan et, brugte man bogstavet L. Hvis nummeret var i ZC/ZD-serien, brugte man U, og hvis det var et nummer i 5 000 000-serien, brugte man kontrolbogstavet. Som man kan se i eksemplet til højre (fra samme katalog), havde det den store skønhed at alle kendte numre nu kunne passe ind i den samme skabelon, hvilket sikkert var krævet i forbindelse med håndtering på computer på dette tidspunkt. Det var jo hulkortenes æra. Hvorfor var det mon præcis et 9-tal og ikke et andet tegn? Den sandsynlige forklaring på det er nok at man på dette tidspunkt må have troet at alle fremtidens numre ville være på samme form som den nyeste nummerserie på det tidspunkt, altså GX-numrene, og det første ciffer efter præfix kan i et GX-nummer være 0-8, men netop ikke 9, der så kunne reserveres til numre i andre systemer. Hvis denne forklaring er rigtig, stemmer det også med at f.eks. en standard blinklyspære skiftede nummer fra 706.750 til netop ZC 9706 750 U. Lige på dette tidspunkt omkring 1970 havde man således skabt et system, hvor (næsten) alle numre for første gang var i samme format. Intet varer imidlertid evigt, og dette her varede så vidt jeg kan skønne ikke engang et år! Indflydelsen fra Fiat var helt tydeligt på vej ind i reservedelskatalogerne med numre i serien ZA, og lidt senere i årtiet kom Peugeot-numrene i serien 78/79, der heller ikke overholdt denne konvention.

De fleste af numrene i serierne med modelkoder (A, AZ, AM, D, H etc) fortsatte efter denne korte periode med deres oprindelige numre, men de få numre, der nåede at blive omdøbt i forbindelse med optagelse i et af katalogerne i denne korte periode, beholdt faktisk deres nummer med det ekstra 9-tal. Det er forklaringen på at der selv i relativt moderne reservedelskataloger optræder enkelte numre af denne type. F.eks. indeholder 2CV-kataloget MIC01117 fra 1991 en lejering til en Ducellier-starter med nummeret DV 9533 267 A.

Fortløbende numre

Lige før 1970 havde man endelig fået udfaset alle de gamle, fortløbende numre af bl.a. typen 000.000. De sidste rester af dette system var blevet konverteret til især ZC/ZD-serierne. Nu havde man numre, der i almindelighed indeholdt information om model, gruppe etc. Det varede imidlertid kun i et enkelt år eller to, idet man så igen startede med et nyt system med fortløbende numre. Efter alt besværet med at indføre nye nummerserier med modelbogstaver siden 1948, og konvertere de resterende gamle numre til ZC/ZD-serierne omkring 1969/70, kan man godt undre sig over at Citroën ikke holdt fast i dette lidt længere, men indførte et nyt fortløbende nummersystem, startende med 5 000 000-numrene. Formodentlig er man kommet til den erkendelse at hvis reservedelsnumrene alligevel blev behandlet standardmæssigt på edb, ville det ikke gøre nogen forskel at indføre fortløbende numre. Hvis man bare havde ventet med at konvertere de gamle numre et par år eller indført edb et par år tidligere, ville hele denne konvertering kunne være undgået.. Med nummerserien 5 000 000 starter man også med at tilføje gruppenummer og modelgruppe foran og kontrolbogstav bag efter nummeret. 5 000 000 Tildeles fra ca. 1970 til 1976   75 000 000 Tildelt ca. 1976-79   90 000 000 Disse numre tildeles 1980-94.   0000.00 Numre efter det system, som Peugeot har kørt i mange år forud for at de også begynder at dukke op i Citroëns kataloger i 1994. Disse numre er der også et vist system i, men det springer vi over her.

Formatet for 5 000 000-serien og (samt serierne 20 000 000 og 75 000 000) så fra 1971-79 således ud: Fra 1980 droppede man kontrolbogstavet og gik over til systemet med to-bogstavs modelgrupper.

Numre med farvekoder

Hvis den samme del fandtes i flere farver før 1970, fik de forskellige favevarianter simpelthen forskellige reservedelsnumre, typisk med forskellige suffix-bogstaver eller med numre, der ligger lige op ad hinanden. F.eks. hedder højre forsædebetræk til en Dyane fra 1969 hhv. AY 912 18 A, AY 912 18 C, AY 912 18 E og AY 912 18 G i farverne hhv. blå, rød, grå og grøn. Men året efter er designet skiftet og så hedder den samme del hhv. AY 912 218 A, AY 912 220 A, AY 912 222 A og AY 912 224 A i farverne hhv. rød, blå, guld og grøn.

Disse nummersystemer muliggjorde at man altid kunne tage det næste ledige tal eller bogstav, hvis man opfandt en ekstra farve til en reservedel. Da man gik over til de fortløbende numre forsvandt denne mulighed og ydermere blev det mere almindeligt at have mange forskellige farvevarianter af den samme del.

Man fandt derfor på at sætte farvekoder efter reservedelsnummeret, adskilt med en stjerne. Således har et rødt instrumentbord til en Méhari fra 1975 nummeret 5 459 117*201, medens et tilsvarende grønt hedder 5 459 117*405.

Denne metode blev dog ikke brugt konsekvent fra starten af de nye nummerserier, men vandt indpas efterhånden i starten af 1970'erne. Motorhjælme til Méhari hed i 1971 hhv. 5 405 366, -367, -368 og -369 i farverne hhv. rød, grøn, okker og orange.

På reservedelspakninger og i en række andre sammenhænge brugte man skråstreg i stedet for en stjerne til at adskille de to dele af nummeret. Adskillelsen var selvfølgelig nødvendig for at undgå at den samlede reference evt. blev forvekslet med ét meget langt reservedelsnummer.

I sidste halvdel af 1980'erne skiftede man farvekoder fra tre cifre til at bestå af to eller tre bogstaver. Hermed forsvandt behovet for adskillelsen mellem nummer og farvekode. En blålig kontakt til en bagrudevisker på en BX hedder f.eks. 95 634 829 FLE. Her er ingen stjerne eller skråstreg til at adskille nummeret fra farvekoden FLE, men der er på den anden side heller ikke tvivl mulig om hvad der er nummer og hvad der er farvekode.

Denne praksis smittede imidlertid af på de hidtidige numre med farvekode (på tre cifre), som nogle gange optræder uden stjerne - blot som ét langt nummer. I enkelte eksotiske tilfælde kan det give anledning til forvekslinger, men den mest almindelige kilde til forvirring, er at disse numre i reservedelskataloger typisk bliver sorteret forskelligt fra de andre numre med farvekode. Det bliver altså meget forvirrende faktisk at finde alle dele af en bestemt slags, og nogle gange svært at finde delen overhovedet.

Oprindeligt har det været meningen, at dele med farvekode skulle sorteres i index og andre lister lige som det egentlige reservedelsnummer. Det kan man f.eks. se i CX-katalog MIC 01192 fra 1981:

Et eksempel på forvirringen især i de danske prislister har vi her hvor de farvede dele med numre i 5 000 000 serien er sorteret mellem numrene i Peugeot-serien, langt fra alle andre dele med numre i 5 000 000 serien.

Helt barokt bliver det når man f.eks. gerne vil finde alle dele i prislisten med numre omkring 95 567 646. De findes tre forskellige steder.
   

Farvekoder efter dette system er observeret på numre i serierne 5 000 000, 75 000 000 og 95 000 000, men ikke på 78/79-numrene og Peugeot-numrene.

Kontrolbogstavet

Et særligt nørde-emne er det suffix-bogstav, der er klistret på numre af typen 5 000 000, 20 000 000 og 75 000 000. Dette forekommer i reservedelskataloger og på etiketterne på delene. I de allerførste kataloger (f.eks. nr 596 fra januar 1971) som indeholder disse numre, opgives numrene uden modelpræfix og uden dette bogstav bagefter, men i katalogerne herefter og frem til man stopper med tildeling af disse numre, angives de som regel med begge dele. Man har åbenbart vurderet at chancen for at skrive sådan et nummer forkert i hånden, på skrivemaskine eller for en bogtrykker har været større end for de foregående nummerserier, og man indfører derfor et ekstra kontol-bogstav.

Hvis man har et reservedelsnummer af denne type, kan man finde bogstavet ved at gange nummeret med 10 og dividere med 23. Den rest (0-22), der fremkommer ved divisionen svarer så til bogstaverne ABCDEFGHJKLMNPRSTUVWXYZ, hvor A svarer til 0, B til 1 osv. Man bemærker at de bogstaver, der kan forveksles med tal (I, O og Q) ikke bruges til kontrolbogstaver.

Division af et 8- eller 9-cifret tal med 23 er ikke en operation man laver nemt i hånden, da man skal bruge alle cifre for at finde divisionsresten. Selv på en klassisk lommeregner med 8 cifre volder operationen problemer. Formålet med bogstavet må derfor have været at muliggøre kontrol af om der er fejl i reservedelsnumre, der bliver indlæst i en computer. Man kan selv prøve at finde kontrolbogstavet for et reservedelsnummer her på dette website.

At der i høj grad var brug for denne kontrol, leverer Citroën selv en del eksempler på. I index til bind 1 af D-model kataloget 648 finder man 5 404 254 U. Det korrekte kontrolbogstav for 5 404 254 finder man som beskrevet ovenfor ved at dividere 54042540 med 23. Det går op 2349675 gange og resten er 54042540-2349675*23=15. Tæller man nu frem i listen af kontrolbogstaver (husk A er nr. 0), får man bogstavet S. Et korrekt reservedelsnummer ville således have været 5 404 254 S, og noget er galt. Den konkrete fejl her er at bogtrykkeren har byttet om på 2 cifre i det rigtige nummer 5 404 245 U som man også kan finde på den relevante side i selve kataloget.

Tester man katalogerne for dette, passer det på langt de fleste numre, og som regel kan afvigelser spores til trykfejl af ovenstående type. Men dette at der alligevel kan findes en ikke ubetydelig mængde fejl viser omvendt at fædrene til dette system med kontrolbogstaver nok ikke fik udbredt kontrollerne til alle sammenhænge. Systemet blev således også droppet igen, formodentlig på samme tid som man stoppede med at tildele disse numre, eller måske endnu før.

Hvis reservedelsnummeret er efterfulgt af en farvekode, findes kontrolbogstavet udelukkende ud fra det egentlige reservedelsnummer. Alle farvevarianter af sådan en del har altså samme kontrolbogstav.

Ser man på det nyeste reservedelskatalog til 2CV, kan man stadig finde numre af denne type, f.eks. 5 490 718 som er en standard forreste lydpotte, men der er ikke nogen steder et kontrolbogstav, som altså for længst er gledet ud af kataloger, prislister og alle andre sammenhænge.

Hvornår?

Numre på værkstedsartikler mv

0000-T	Specialværktøj - typisk fra fabrikanten Fenwick, som solgtes gennem Citroëns reservedelsorganisation. Nummeret var på 4 cifre, og det ser ud til at være tildelt af Citroën i fortløbende orden i serier efter organer, således at værktøjerne til motoroperationer har nr. 1601-T til 1700-T, kobling 1701-T til 1729-T osv. Andre værktøjsfabrikanter brugte også disse referencer i deres kataloger, f.eks. Facom.
ADD 0000000	Tillæg til reparationshåndbøger. Observeret i 90'erne
AMC 0000000X	Reklametøj
BRE 000 000	Kataloger over værkstedsartikler
CAT 000000	Reservedelskataloger - findes både på papir og som microfiche. Hvis det er en prisliste er der desuden et H bagpå nummeret
IMC 0000000 A	Serviceskemaer til udfyldning på værkstederne
MAJ 0000 000	Modelspecifik dokumentation af en slags
MAN 000 000	Reparationsmanualer og faktureringstider
MIC 000 000	Microfiches reservedelskataloger. Nummeret kan have 5 eller 6 cifre. Kataloger efter ca. 1990 har numre, der ender på et bogstav (som regel A) i stedet for et tal.
OUT 00 0000 T	Specialværktøj (outillage). Denne nummerserie efterfulgte sidst i 70'erne serien 0000-T. F.eks. blev et sæt løftebøjler til CX karrosseri først solgt som 6606-T og siden OUT 50 6606 T.
SRV 000 000	Forbrugsmaterialer til værksteder, såsom spændebånd, benzinfiltre, batterier mm.
TPS 000 000	Faktureringstider
ZCE 000 000	Maling, fugemasse mv
ZCP 000 000	Maling, fugemasse mv
ZCT 000 000	Værktøj mv