|
|
|
|
| |
Reservedelsnumrenes udvikling over årene |
Umiddelbart er et reservedelsnummer bare et nummer, der ikke ser ud til at have selvstændig betydning. Sådan er det også for nogle numre på Citroën-reservedele, men for det meste kan man få en hel del information ud af numrene og af de koder, der ofte omgiver dem i reservedelskataloger, prislister på etiketter og andre steder. Det er intentionen med denne artikel at give et overblik over de mange nummerserier der har været brugt af Citroën gennem tiden, og hjælpe til at forstå systemer og koder, Citroën har omgivet reservedelsnumrene med.
|
Da Citroën startede bilproduktion i 1919 fik reservedelene numre som
mere eller mindre ser ud til at være tildelt fortløbende
startende med 1. Når man ser på det store samlede
reservedelskatalog fra 1919-28,
får man det
indtryk at Citroën så de forskellige modeller som varianter af den
samme ting: Citroën-automobilet! Numrene ser ud til at være blevet
tildelt i mindre serier af den samme familie af dele (en serie med
skærme, en med bærearme etc),
men uden særligt hensyn til hvilke modeller, der konkret er tale om,
og disse mindre serier ser virkelig ud til at have været tildelt i
tilfældig rækkefølge. I slutningen af hver lille serie
er der som oftest ubrugte
numre, der kunne bruges til nye dele inden for den enkelte familie.
Den eneste hovedregel er at jo lavere et nummer er, jo tidligere er det tildelt inden for den enkelte familie af reservedele. Allerede i 1920'erne kommer numrene op over 100.000, og når vi er fremme i tiden omkring krigen, er mange af numrene under 100.000 gået af brug fordi de tilhører dele til udgåede modeller, og de af dem, der stadig er i brug har derfor (for en stor dels vedkommende) naturligt karakter af generiske standdarddele, som møtrikker, lejer, pakdåser etc. Dele, der fra starten var karakteriseriseret som generiske standarddele, er forsynet med -S efter nummeret. Disse har formodentlig fået deres numre i samme rækkefølge som de øvrige, hvilket betyder at nummeret i sig selv er unikt, men der er dog en håndfuld eksempler på det modsatte: Således er 2503-S en standard M7 møtrik med nøglevidde 12 medens 2503 er en skive 12,5x24. Disse reservedelsnumre fortsatte efter krigen til standarddele og til de modeller som fortsatte efter krigen, altså til Traction Avant, samt til T23 og de øvrige lastbiler. Sådan som de fleste af os oplever dette nummersystem, her efter krigen, ser det i grove træk ud som i tabellen her:
Etiketten i tabellen ovenfor stammer fra 1960'erne, men hvis man går tilbage til tidsalderen før plasticposer og ens etiketter, var angivelsen af numrene på reservedelene meget mere forskellig end i dag. Her er et par eksempler: 
Overordnet er der tilsyneladende det system, at dele, der hører til samme gruppe af dele på bilerne, f.eks. bagbroen, har numre, der ligger tæt op ad hinanden. Standarddele, der ligner hinanden, har også numre tæt op ad hinanden i grupper, uanset hvor de hører til på bilerne. Min bedste kilde til systemet er nummerorden-kataloget 424. Det er fra 1967 og således udgivet i dette nummersystems efterår, men her har man det indtryk at der ikke er særlig stor stringens eller konsekvens i tildelingen af numre. F.eks. har man i intervallet 329.041 til 331.365 udelukkende dele til kølesystemet, men så lige midt i det hele med nummer 330.230 er der et enkelt amperemeter. Den slags er der mange eksempler på. Serierne skiller ikke altid på hele tusinder, men kan ofte skifte midt på et "skævt" nummer. Dog aner man at der nok har været et vist overordnet system fra starten, som man kan se i tabellen til højre. Dele til højre/venstre side havde ofte hvert sit (fortløbende) reservedelsnummer. Hvor der i de senere nummerserier er en tendens til at venstre nummer er lavest, er det som oftest omvendt med førkrigsnumrene. F.eks. hedder højre/venstre fordør til en Traction 224.042 hhv. 224.043. I enkelte tilfælde kunne højre/venstre-varianter af en del have det samme nummer, men adskilt ved at sætte et D eller G bagpå. F.eks. hedder en type af torsionsstængerne foran på en Traction 427.011D hhv. 427.011G.
Selvom der er kom et nyt nummersystem sammen med de nye efterkrigsmodeller 2CV, type H og hvad derefter fulgte, forblev disse numre i brug langt op i tiden (især til forskellige standarddele) til de blev erstattet af længere numre i edb-alderen som for Citroëns vedkommende begyndte omkring 1969/70.
|
|
Da Citroën skulle starte op igen efter krigen med nye modeller, lavede man også et helt nyt nummersystem til reservedelene. Som man kan se i dette udsnit fra 2CV-kataloget 446 fra 1952, startede det med type H, men bredte sig til næsten alle nye modeller indtil lige før 1970.
Det er dog ikke altid at venstre/højre angives med et bogstav. Nogle gange har delene forskelligt nummer og hvis numrene på venstre/højre-varianter af en del er fortløbende, er hovedreglen at det laveste nummer er venstre. Glasset over forlygterne på en D-model (Cibié 1967-75) hedder f.eks. DX 541 24 til venstre og DX 541 25 til højre.
Men man skal være ganske præcis med disse numre: AM 453 3 A er et beslag, medens AM 453 03 A er en hovedcylinder. Forvekslinger af denne type har jeg ikke set eksempler på i materiale fra Citroën selv (men derimod nu og da blandt publikum), og den eneste type forvirring i denne henseende handler om at der ikke ser ud til at være en helt fast praksis for alfabetiseringen af 0 hhv. manglende 0. Man skal altså altid kigge lidt op og ned i listerne før man konkluderer at en given del ikke er på siden.
I vejledningen til brugen af nummersystemet (f.eks. hele to sider i 2CV-kataloget fra 1952, nr. 446), skriver Citroën at det er meget vigtigt at man husker alle bogstaver og ikke kun nummeret, da man ellers kan risikere at få bestilt en helt anden del end man havde intention om. Det er ganske sandt og virker på os som en no-brainer, men det skal ses i den kontekst, at man indtil da havde man haft et system hvor stort set alle reservedelsnumre kun bestod af tal.
Når en del først har fået et nummer, kan den sagtens bruges andre steder. Et par eksempler: lyskontakten til en 2CV har nummeret HY 522 01B og man må derfor gætte på at denne del først så dagens lys i en HY, inden den senere kom i 2CV. Gummihåndtaget AZ 644 79 til ventilationsklappen på en 2CV har et nummer der passer fint med at den hører til gruppe 6, men når det samme håndtag bliver brugt i gruppe 5 til lygtehøjdejusteringen, hedder det stadig AZ 644 79.
I de reservedelskataloger, hvor man udelukkende har disse typer numre (selvfølgelig suppleret af de generiske standdarddele), er der ikke lavet et nummerindex, fordi delene allerede står mere eller mindre i nummerorden efter deres organ-undergruppe. Men allerede fra midt i 60'erne dukker der andre nummerserier op, og man begynder at forsyne katalogerne med et index. I første omgang dog uden de generiske standdarddele, som først kommer med i index i katalogerne sidst i 70'erne.
I alle de oversatte kataloger til engelsk, har de grundige folk i Slough brugt de nødvendige ressourcer for at udstyre katalogerne med et index for alle reservedelsnumre.
|
Modelkoderne i reservedelsnumrene er ikke helt de samme som de
modelgrupper, der senere blev brugt
i de præfix'er som angiver organgruppe
og model. Derfor fortjener de deres egen tabel her til højre.
Hvis en reservedel starter med en modelkode, f.eks. AY, er den oprindelig tiltænkt Dyane, men det betyder ikke at en konkret del hvis nummer starter med AY altid kun kan sidde pÃ¥ en Dyane. Den kan sagtens sidde pÃ¥ en 2CV, en Méhari eller helt andre modeller.
Formatet på numre af denne type var således i perioden
1948-68:
Fra 1969-79 simplificerede man dette ved at afskaffe bindestregen og
udelukkende bruge store bogstaver:
Lige omkring 1970-71 var der et kort intermezzo hvor en del numre
blev konverteret
til det nye edb-venlige format med et ekstra 9-tal,
som det er omtalt
nedenfor:
Efter denne korte tid, gik man igen tilbage til det tidligere format uden
bindestreg og med store bogstaver. Dette holdt så til omkring
1980 (og muligvis lidt før), hvor man begyndte at bruge 2-bogstavs
modelgruppe i præfix, og disse numre kom så til at se
således ud i kataloger, prislister mv:
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Undergruppenumrene består af tre cifre, hvor det første ciffer er det
klassiske organgruppenummer 1-9, efterfulgt af to cifre, der angiver hvilken
mere specifik gruppe det drejer sig om. Disse numre er også brugt som
numre i reparationsmanualer og som
planchenumre i reservedelskataloger langt ind i dette århundrede.
Tabellen til højre giver en oversigt over dem.
Disse undergruppenumre er noget af det mest stabile i Citroëns inddeling af reservedele, også selvom mange dele har skiftet hovedgrupper sidenhen. F.eks. regnes udstødning i dag til gruppe 6, men plancenumre etc. hedder stadig 182. I katalogerne til de nyere modeller (fra ca. 1990) har plancherne fire cifre, men de tre første er stadig inddelt efter dette system. De første undergruppenumre, som starter med 0, kan virke som en anomali, men det er der faktisk også en mening med: I de første kataloger som bruger dette nummersystem (f.eks. 2CV-kataloget nr. 446 fra 1952), er det forklaret at undergruppenummeret egentlig ikke altid behøver at være på 3 cifre, men at hvis der er tale om hele organer, f.eks. en hel motor, så har den gruppenummer 1, således at en komplet motor f.eks. kunne hedde A 1-03, og på næste niveau kunne en hel gearkasse hedde A 33-0. Efterhånden forsvandt de et- og to-cifrede gruppenumre, og blev forvandlet til 3-cifrede numre ved at sætte nuller foran. Således hedder en senere komplet motor f.eks. AM 001-021 A. |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Reservedelsnumrene til GS har umiddelbart samme facon som de klassiske
med modelbogstaver+gruppenummer+løbenummer+bogstav, men de er alligevel
helt anderledes end alle andre serier.
Gruppenumrene i GX-serien er kun på to cifre, og inddelingen er helt anderledes end den traditionelle med tre cifre, som Citroën ellers brugte både før, under og efter den korte periode på omkring et år, hvor man tildelte numre i GX-serien. Man kan se dem i tabellen til højre.
Disse helt anderledes gruppenumre er imidlertid ikke den eneste forskel i forhold til de øvrige Citroën-numre. Formatet er GX + 2-cifret gruppenummer + 3-cifret løbenummer + 2 cifre som ofte er 01, men godt kan være noget andet + et bogstav, der som oftest er A.
Der synes at være det system, at det tre-cifrede løbenummer
betegner forskellige dele, det to-cifrede nummer varianter
(farve, side mv, startende med 01) og
bogstavet, som først har været A, kan blive til B, C osv. hvis en
del opdateres over tid. Her er et (sjældent) eksempel på denne
brug af bogstavet, der ellers stort set kun er A eller B.
Højre/venstre adskilles som regel ved at venstre-delen har et lavere løbenummer (kan både være det 3-cifrede og det 2-cifrede), aldrig ved at skifte bogstav A/B. F.eks. hedder venstre blinklys GX 60 166 01 A og højre GX 60 167 01 A, hvor forskellen markeres ved det 3-cifrede løbenummer, medens venstre/højre solskærm uden spejl hedder GX 53 192 01 A hhv. GX 53 192 02 A.
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Det ser ud som om man har brugt GX-nummerserien nogenlunde konsekvent da man designede GS, men ganske kort tid derefter (allerede fra en gang i 1971), har man ikke tildelt nye numre i denne serie. Hvis GS (og senere GSA) skulle have dele med et nyt nummer, brugte man de andre nummerserier - først 5 000 000-serien, og de øvrige efterhånden som de kom i brug.
Når nu Citroën med GX-nummerserien havde skabt en helt ny inddeling i organgrupper, skulle man tro at de så blev brugt overalt, da GS kom frem. Men selv i den første GS værkstedshåndbog, er operationerne inddelt efter de klassiske 3-cifrede organgrupper. GX-numrene og de tilhørende 2-cifrede organgrupper var en parentes i historien.
Nye dele til disse køretøjer (kaldet les Utilitaires på fransk) fik naturligt nok numre som starter med bogstavet U, men hvorfor man ikke fulgte reglerne for de øvrige reservedelsnumre, der starter med et bogstav, er mig en gåde.
Systemet er tilsyneladende at selvom man skriver U 00 000, er det første ciffer et gruppenummer efter den gamle inddeling (1=motor, ... , 9=indtræk) og de næste fire cifre et løbenummer, som simpelthen ser ud til at være tildelt fortløbende fra 0001, helt uanset hvad det er for en slags del inden for gruppen, og der gøres tilsyneladende ingen forskel på om delene er produceret hos Citroën eller en af de mange underleverandører.
Nogle eksempler: Den første højdekorrektør til LHM hed U 40 851 og dens membran hed U 40 848. Når man finder den i D-model kataloget, kan det virke aparte at den har et U-nummer, men i bedste Citroën-stil har man lige testet den af på en type 60 bus med hydropneumatisk affjedring, inden den kom i den store serie til D-modellerne. U 50 338 er kulholder til plussiden til en Ducellier dynamo, U 50 339 er den tilsvarende til minussiden. U 40 732 er et ratstammeleje til Belphégor (men genbrug fra T23). U 80 305 er en dørlåsecylinder til T23. U 90 038 er et førersæde til en FOM, formodentlig hårdt og ubehageligt med træsæde.
| DK 00 000 | Brugt af Citroën Danmark til artikler, som moderselskabet ikke kendte til. Observeret fra en gang i 80'erne til nutiden. Der ser ud til at være en form for system, der består i at de to første cifre er et gruppenummer, og resten et løbenummer. Men det er bestemt ikke Citroëns gruppenummerering, der bliver brugt. Det må være helt hjemmelavet i Bådehavnsgade. | ||
|---|---|---|---|
| KX 00000 | |||
| PL 000 000 | For at skille de 6-cifrede reservedelsnumre brugt af Panhard fra alle andre numre, blev disse forsynet med PL (som står for Panhard-Levassor) foran, men var ellers uforandrede. De fandtes stadig i prislisterne i 1980'erne. | ||
| ZA 00..0 000 L |
Autobianchi/Fiat reservedele.
Omkring 1969 skulle Citroën i Frankrig sælge Autobianchi, der
havde reservedelsnumre fælles med Fiat. De var på 5-8 cifre,
og man må derfor have haft det problem at de kunne forveksles med andre
nummerserier og de blev så "importeret" ved at sætte ZA foran
nummeret.
Næste gang Citroën havde brug for at importere reservedelsnumre fra Fiat var til C35 (hvor mange numre kommer fra Fiat 242) og desuden enkelte andre dele, herunder nogle dele til GS Birotor gearkassen. Medens man senere generelt satte ZF foran de numre man importerede fra Fiat, ser det ud som om man til at begynde med fortsatte med at importere Fiat-numre med ZA, selvom det ikke havde noget med Autobianchi at gøre. Et indvendigt dørhåndtag til en C35 hedder således 4118265 som Fiat reservedelsnummer og tilsvarende ZA 4118 265 L hos Citroën. På dele til Autobianchi var der kun et suffix-borgstav på enkelte numre for at angive farvevarianter og den slags, medens C35-delene tilsyneladende er blevet importeret på det tidspunkt hvor man satte L bag efter alle numre som ikke havde et suffix-bogstav i forvejen, på samme måde som det er omtalt i afsnittet om Det ekstra 9-tal. | ||
| ZB 9000 000 A | Dele, hvis numre oprindeligt er tildelt af Berliet, men på denne måde optaget i Citroëns katalog. F.eks. hedder en holder til hydraulikpumpen på en C350K i Berliets system 149 869 og dette er så oversat til ZB 9149 869. Der kunne være et bogstav til sidst i nummeret (som regel A), men meningen med det, står mig ikke klart. | ||
| ZF 00000 000 |
ZF-serien er brugt til at importere Fiat reservedelsnumre i Citroëns
katalog. I 70'erne var numrene efterfulgt af L og blev stort set kun
brugt til generiske standdarddele, idet man jo havde ZA-serien til
import af de modelspecifikke Fiat-dele. Man kan sige at ZA og ZF spillede samme
rolle for at importere Fiat-numre i Citroëns katalog som ZC og ZD
gjorde for at importere de gamle Citroën-numre i den nye tids system
efter 1970. Cifrene i numrene blev importeret uforandret: En M8x19 skrue
som hos Fiat hedder 17675401 blev importeret i
C35-kataloget som ZF 17 675 401 L.
I 80'erne holdt man op med at tildele numre i ZA-serien og alle Fiat-dele (både specifikke og generiske) blev importeret som ZF-numre. Når man støder ind i en del med ZF-nummer i dag, hører den derfor som oftest til C25. | ||
| 70 00 000 000 |
| ||
| Y 000 000 000 | I nogle år omkring 1990 fik en del komponenter til C25 numre i denne serie som formodentlig også var en import-serie. En teori kunne være at der er tale om Fiat-numre. | ||
| 90 00 000 000 | Endnu en serie til nummerimport som blev brugt fra sidste halvdel af 80'erne og frem til omkring samme tidspunkt (omkring 1994) hvor de 6-cifrede Peugeot-numre dukkede op. Mange af disse numre er helt sikkert Peugeot-numre, der er importeret direkte. Eksempel: Et gearkassehus til en Peugeot 104 har nummeret 2206.64 i Peugeots katalog, og den samme del kan genfindes i LNA-kataloget som 94 02 206 640. Der er set numre som starter med 91, 94 og 97. Denne nummerserie blev brugt parallelt med 78/79-serien ovenfor. |
| 0000-S | Simple generiske standdarddele i form af skruer, møtrikker, skiver, smørenipler etc. Nummeret kan være på 3 eller 4 cifre. Jeg forestiller mig at disse artikler altid skulle bestilles i pakninger med et antal. Denne serie benyttes helt fra 1919, men Konverteres i slutningen af 1960'erne til de nye nummerserier, særligt serierne ZD og 20 000 000. | ||
|---|---|---|---|
| 0000-S-30 | Dele som ovenfor, men med angivelse af en variant, f.eks. en skrue med spids i stedet for at være flad i enden etc. Som oftest blev -30 tilføjet, men der er også observeret 10, 20, 40 og enkelte andre. | ||
| 00.000 | Standdarddele, der kunne bestilles en ad gangen. Det er typisk lejer, pakdåser, specielle bolte etc. Konverteres i slutningen af 1960'erne til de nye nummerserier, særligt ZC-serien. | ||
| 000.000 | Nogle standarddele blev identificeret med deres numre efter førkrigs-systemet helt frem til sidst i 1960'erne, hvor denne type numre blev konverteret til de nye serier - typisk ZC-serien. | ||
| ZC 9000 000 U | Erstatter fra ca. 1970 numrene af typen 00.000 og 000.000, og kan både betegne den slags standarddele, der sælges et styk ad gangen, samt i en række tilfælde dele, der helt tydeligt er til en bestemt model, men har haft en fortid med en 6-cifret betegnelse. F.eks. blev 602.009 til ZC 9 602 009 U. | ||
| ZD 9000 000 U |
| ||
| 20 000 000 |
|
Hvis man eftersøger en bestemt del i prislister eller kataloger, kan det ofte være en god idé at se om nummeret evt. er konverteret til eller fra de andre serier med de samme cifre. Men det er langt fra en sikker metode, da man tilsyneladende ofte har benyttet konverteringen til at give mange dele et helt nyt nummer - også selvom det er præcis den samme del.
|
Det er et rimeligt gæt at man ved at lave denne konvertering bragte
alle reservedelsnumre på dette tidspunkt på samme form:
præfix + 7 cifre + et bogstav, hvor præfix så
kunne være modelkoden (A, AM, AMN, AY, D, H, GX etc) eller ZC/ZD eller
organgruppe + modelbogstav som blev brugt foran numre i 5 000 000-serien.
Bogstavet til sidst var det suffix-bogstav delen havde i forvejen, og hvis
delen ikke havde sådan et, brugte man bogstavet L. Hvis nummeret var i ZC/ZD-serien,
brugte man U, og hvis det var et nummer i 5 000 000-serien,
brugte man kontrolbogstavet.
Som man kan se i eksemplet til højre (fra samme katalog), havde det den store skønhed at alle kendte numre nu kunne passe ind i den samme skabelon, hvilket sikkert var krævet i forbindelse med håndtering på computer på dette tidspunkt. Det var jo hulkortenes æra, hvor hurtig behandling af lange lister i faste kolonneformater var dagens orden. Hvorfor var det mon præcis et 9-tal og ikke et andet tegn? Den sandsynlige forklaring på det er nok at man på dette tidspunkt må have troet at alle fremtidens numre ville være på samme form som den nyeste nummerserie på det tidspunkt, altså GX-numrene, og det første ciffer efter præfix kan i et GX-nummer være 0-8, men netop ikke 9, der så kunne reserveres til numre i andre systemer. Hvis denne forklaring er rigtig, stemmer det også med at f.eks. en standard blinklyspære skiftede nummer fra 706.750 til netop ZC 9706 750 U. Der findes i øvrigt også nogle helt få numre som har et ekstra 8-tal. F.eks. hedder en kobling til en HY efter 1968 HY 8312 000 B. Hvor det så kommer fra, kan man godt have forskellige teorier for, men der synes ikke at tegne sig et ordentligt billede endnu. Observationer modtages gerne. Lige på dette tidspunkt omkring 1970 havde man således skabt et system, hvor (næsten) alle numre for første gang var i samme format: 2 eller 3 tegn + 7 cifre + suffix-bogstav. Hvis man betragter serierne ZA, ZB og ZF som værende i overensstemmelse med dette system på trods af deres afvigende antal cifre, varede denne periode med det forenede format helt indtil introduktionen af Peugeot-dele i 78/79-serien med LN i 1976. |
|
| De fleste af numrene i serierne med modelkoder (A, AZ, AM, D, H etc) fortsatte efter denne korte periode med deres oprindelige numre, men de få numre, der nåede at blive omdøbt i forbindelse med optagelse i et af katalogerne i denne korte periode, beholdt faktisk deres nummer med det ekstra 9-tal. Det er forklaringen på at der selv i relativt moderne reservedelskataloger optræder enkelte numre af denne type. F.eks. indeholder 2CV-kataloget MIC01117 fra 1991 en lejering til en Ducellier-starter med nummeret DV 9533 267 A og en fjeder på varmekassen med nummeret AY 9 182 230 A. |
|
|
Lige før 1970 havde man endelig fået udfaset alle de gamle,
fortløbende numre af bl.a. typen 000.000. De sidste rester af dette
system var blevet konverteret til især ZC/ZD-serierne. Nu havde man
numre, der i almindelighed indeholdt information om model, gruppe etc.
Det varede imidlertid kun i et enkelt år eller to, idet man så
igen startede med et nyt system med fortløbende numre.
Efter alt besværet med at indføre nye nummerserier
med modelbogstaver
siden 1948, og konvertere de resterende gamle numre til ZC/ZD-serierne
omkring 1969/70, kan man godt undre sig over at
Citroën ikke holdt fast i dette lidt længere, men
indførte et nyt
fortløbende nummersystem, startende med 5 000 000-numrene.
Formodentlig er man kommet til den erkendelse at hvis reservedelsnumrene alligevel blev behandlet standardmæssigt på edb, ville det ikke gøre nogen forskel at indføre fortløbende numre. Hvis dette har været ræsonnementet bag indførelsen af disse numre, mener jeg Citroën selv demonstrerer at det var et forkert ræsonnement med indførelsen af kontrolbogstavet, som ikke var der da man startede med disse numre, men blev tilføjet efter at numrene havde været i brug i et antal måneder. Hvis man bare havde ventet med at konvertere de gamle numre et par år eller indført edb et par år tidligere, ville hele denne konvertering kunne være undgået. Nummerserien 5 000 000 starter langsomt på et tidspunkt mellem 07/70 og 01/71, og med denne serie begynder man (efter nogle få måneder) også med at tilføje gruppenummer og modelgruppe foran og kontrolbogstav bag efter nummeret. Til at begynde med, skulle man ved reservedelsbestillinger også anføre kontrolbogstavet. Dette har givetvis været for at minimere fejl og misforståelser. Men (senest) fra 1980 droppes dette og man skal blot anføre selve nummeret.
|
Formatet for 5 000 000-serien (samt serierne 20 000 000 og 75 000 000)
så fra 1971-79 således ud:
Fra 1980 droppede man kontrolbogstavet og gik over til systemet
med to-bogstavs modelgrupper.
|
Disse nummersystemer muliggjorde at man altid kunne tage det næste ledige tal eller bogstav, hvis man opfandt en ekstra farve til en reservedel. Da man gik over til de fortløbende numre (5 000 000-serien etc) forsvandt denne mulighed og ydermere blev det mere almindeligt at have mange forskellige farvevarianter af den samme del.
Man fandt derfor på at sætte farvekoder efter reservedelsnummeret, adskilt med en stjerne. Således har et rødt instrumentbord til en Méhari fra 1975 nummeret 5 459 117*201, medens et tilsvarende grønt hedder 5 459 117*405.
Denne metode blev dog ikke brugt konsekvent fra starten af de nye nummerserier, men vandt indpas efterhånden i starten af 1970'erne. Motorhjælme til Méhari hed i 1971 hhv. 5 405 366, -367, -368 og -369 i farverne hhv. rød, grøn, okker og orange.
| På reservedelspakninger og i en række andre sammenhænge brugte man skråstreg i stedet for en stjerne til at adskille de to dele af nummeret. Adskillelsen var selvfølgelig nødvendig for at undgå at den samlede reference evt. blev forvekslet med ét meget langt reservedelsnummer. |
|
| I sidste halvdel af 1980'erne skiftede man farvekoder fra tre cifre til at bestå af to eller tre bogstaver. Hermed forsvandt behovet for adskillelsen mellem nummer og farvekode. En blålig kontakt til en bagrudevisker på en BX hedder f.eks. 95 634 829 FLE. Her er ingen stjerne eller skråstreg til at adskille nummeret fra farvekoden FLE, men der er på den anden side heller ikke tvivl mulig om hvad der er nummer og hvad der er farvekode. |
|
| Denne praksis smittede imidlertid af på de hidtidige numre med farvekode (på tre cifre), som nogle gange optræder uden stjerne - blot som ét langt nummer. I enkelte eksotiske tilfælde kan det give anledning til forvekslinger, men den mest almindelige kilde til forvirring, er at disse numre i reservedelskataloger typisk bliver sorteret forskelligt fra de andre numre med farvekode. Det bliver altså meget forvirrende faktisk at finde alle dele af en bestemt slags, og nogle gange svært at finde delen overhovedet. |
|
| Oprindeligt har det været meningen, at dele med farvekode skulle sorteres i index og andre lister lige som det egentlige reservedelsnummer. Det kan man f.eks. se i CX-katalog MIC 01192 fra 1981: |
|
Helt barokt bliver det når man f.eks. gerne vil finde alle dele i
prislisten med numre omkring 95 567 646. De findes tre forskellige steder.
Farvekoder efter dette system er observeret på numre i serierne 5 000 000, 75 000 000 og 95 000 000, men ikke på 78/79-numrene og Peugeot-numrene 0000.00.
Særlige numre til LHMDa LHM blev introduceret i 1965 var de fleste reservdelsnumre af den klassiske form, begyndende med modelkoden på 1-3 bogstaver. Når en ny LHM-version af en del skulle tildeles et reservedelsnummer tog man ofte samme nummer, men skiftede blot modelkoden til en ny kode som ender på N. I eksemplet her hedder gummihætten til en bremseventil på en ID til rød væske DM 453 36 medens den nye version til LHM hedder DVN 453 36. Det kan også være traditionel bremsevæske, der bliver erstattet: f.eks. hedder en en komplet Ami8 bagbro AM 42-0 G og efter 9/69 skiftes til LHM og så får den nummeret AMN 42-0.At modelkoden ender på N kan tages som et sikkert tegn på at der er tale om en del til LHM. Dette gjaldt også for nye dele, der ikke havde en pendant til rød væske, endda også på modeller, der aldrig havde eksisteret med andre væsker end LHM (SM, M35 og Belphégor). Omvendt skal man være opmærksom på at der findes mange dele til LHM, som har andre reservedelsnumre end dem med modelkoder, der ender på N, f.eks. de oprindelige 4-6 cifrede brugt til pakninger og småting (som blev til ZC/ZD-serierne) og reservedele, der starter med U. Tildelingen af særlige numre til LHM-dele forsvandt igen da det klassiske nummersystem (numre som begynder med modelkode) ophørte omkring 1970. LHM-dele indgik herefter i de almindelige nummerserier, såsom 5 000 000 på lige fod med alle andre dele. For at hjælpe til at undgå forvekslinger, begyndte man også i 1965 da LHM dukkede op, at markere forskellen ved at bruge røde etiketter til rød væske og grønne til LHM. Denne praksis forsvandt igen en gang i 1980'erne, men der er fortsat en tradition for at selve delene - især pakninger til LHM - er forsynet med en grøn markering.
| 
|
|
Et særligt nørde-emne er det suffix-bogstav, der
er klistret på
numre af typen 5 000 000, 20 000 000 og 75 000 000. Dette forekommer i
reservedelskataloger og på etiketterne på delene.
I de allerførste kataloger (f.eks. nr 596 fra januar 1971) som indeholder disse numre, opgives numrene uden modelpræfix og uden dette bogstav bagefter, men i katalogerne herefter og frem til man stopper med tildeling af disse numre, angives de som regel med begge dele. Man har åbenbart vurderet at chancen for at skrive sådan et nummer forkert i hånden, på skrivemaskine eller for en bogtrykker har været større end for de foregående nummerserier, bl.a. fordi et eller flere forkerte cifre typisk vil resultere i et reservedelsnummer, der også eksisterer fordi disse numre var blevet tildelt fortløbende. Derfor opstår behovet for dette ekstra kontrolbogstav, som muliggør at man kan opdage fejl af denne slags. |
|
Hvis man har et reservedelsnummer af denne type, kan man finde bogstavet ved at gange nummeret med 10 og dividere med 23. Den rest (0-22), der fremkommer ved divisionen svarer så til bogstaverne ABCDEFGHJKLMNPRSTUVWXYZ, hvor A svarer til 0, B til 1 osv. Man bemærker at de bogstaver, der kan forveksles med tal (I, O og Q) ikke bruges til kontrolbogstaver.
Division af et 8- eller 9-cifret tal med 23 er ikke en operation man laver nemt i hånden, da man skal bruge alle cifre for at finde divisionsresten. Selv på en klassisk lommeregner med 8 cifre volder operationen problemer. Formålet med bogstavet må derfor have været at muliggøre kontrol af om der er fejl i reservedelsnumre, der bliver indlæst i en computer. Man kan selv prøve at finde kontrolbogstavet for et reservedelsnummer her på dette website.
At der i høj grad var brug for denne kontrol, leverer Citroën selv en del eksempler på. I index til bind 1 af D-model kataloget 648 finder man 5 404 254 U. Det korrekte kontrolbogstav for 5 404 254 finder man som beskrevet ovenfor ved at dividere 54042540 med 23. Det går op 2349675 gange og resten er 54042540-2349675*23=15. Tæller man nu frem i listen af kontrolbogstaver (husk A er nr. 0), får man bogstavet S. Et korrekt reservedelsnummer ville således have været 5 404 254 S, og noget er galt. Den konkrete fejl her er at bogtrykkeren har byttet om på 2 cifre i det rigtige nummer 5 404 245 U som man også kan finde på den relevante side i selve kataloget.
Tester man katalogerne for dette, passer det på langt de fleste numre, og som regel kan afvigelser spores til trykfejl af ovenstående type. Men dette at der alligevel kan findes en ikke ubetydelig mængde fejl viser omvendt at fædrene til dette system med kontrolbogstaver nok ikke fik udbredt kontrollerne til alle sammenhænge. Systemet blev således også droppet igen, formodentlig på samme tid som man stoppede med at tildele disse numre, eller måske endnu før.
Hvis reservedelsnummeret er efterfulgt af en farvekode, findes kontrolbogstavet
udelukkende ud fra det egentlige reservedelsnummer. Alle farvevarianter
af sådan en del har altså samme kontrolbogstav.
Ser man på det nyeste reservedelskatalog til 2CV, kan man stadig finde numre af denne type, f.eks. 5 490 718 som er en standard forreste lydpotte, men der er ikke nogen steder et kontrolbogstav, som altså for længst (omkring 1980) er gledet ud af kataloger, prislister og alle andre sammenhænge.
| 0000-T |
| ||
|---|---|---|---|
| ADD 0000000 | Tillæg til reparationshåndbøger. Observeret i 90'erne | ||
| AMC 0000000X | Reklametøj. Hvis er der et bogstav til sidst, ser det ud til at angive størrelsen (S,M,L,X) | ||
| BRE 000 000 |
Fra slutningen af 1980'erne og i løbet af 1990'erne ændrer
Citroën gradvis den måde den tekniske dokumentation udgives
og opdateres på således at man går bort fra samlede
manualer til en bilmodel
(med efterfølgende opdateringer) til en samling af mindre hæfter
om hvert sit emne, der kan skiftes ud i deres helhed ved opdateringer.
Disse hæfter (Brochures Réparation) har til at
begynde med numre, der passer i den generelle, fortløbende
nummerering på 6 cifre, men starter i første halvdel af 1990'erne
forfra med en ny fortløbende nummerering med 4 cifre.
Ud over at være brugt til sektioner i reparationshåndbøger er der også enkelte eksempler på at BRE-publikationer har været kataloger over værkstedsartikler. |
||
| CAR 000000 |
Hæfter (carnets) med tekniske data og
kortfattede tekniske oplysninger til værksteder for alle modeller. Udkom kun i nogle få år i 80'erne.
|
||
| CAT 000000 | Reservedelskataloger - findes både på papir og som microfiche. Hvis det er en prisliste er der desuden et H bagpå nummeret | ||
| IMC 0000000 A | Serviceskemaer til udfyldning på værkstederne, reklamefoldere og og andet internt materiale | ||
| MAJ 0000 000 | Modelspecifik dokumentation af en slags | ||
| MAN 000 000 | Reparationsmanualer og faktureringstider | ||
| MIC 000 000 | Microfiches reservedelskataloger. Nummeret kan have 5 eller 6 cifre. Kataloger efter ca. 1990 har numre på 5 cifre, evt. efterfulgt af et bogstav som angiver sproget (A=Anglais, D=Deutsch). | ||
| OUT 00 0000 T | Specialværktøj (outillage). Denne nummerserie efterfulgte sidst i 70'erne serien 0000-T. F.eks. blev et sæt løftebøjler til CX karrosseri først solgt som 6606-T og siden OUT 50 6606 T. | ||
| SRV 000 000 | Forbrugsmaterialer til værksteder, såsom spændebånd, benzinfiltre, batterier mm. | ||
| TPS 000 000 | Faktureringstider | ||
| ZCE 000 000 | Maling, fugemasse mv | ||
| ZCP 000 000 | Maling, fugemasse mv | ||
| ZCT 000 000 | Værktøj mv |
